Magtfuldkommenhed er blevet den nuværende regerings patologiske udtryk. Regeringen har kun siddet i lidt over 100 dage, men forestiller sig tilsyneladende allerede, at den er valgt en gang for alle. Da Lars Løkke i slutningen af marts blev spurgt til regeringens stærkt faldende vælgeropbakning svarede han: “Det eneste, der kan vælte SVM-regeringen, er regeringen selv. Det har den ingen planer om.” Og så tilføjede han: “Det hører også med til historien, at der ikke er noget alternativ til denne her regering.” For Løkke og regeringen er det måske en ligegyldig detalje, men i et demokrati er der altid et alternativ til den siddende regering.
Læs restenKategoriarkiv: Filosofi
Den digitale protese
Østerport Station: venter på S-toget. Tidligere havde mange trukket cigaretparken op og taget sig en smøg i ventetiden. Jeg kikker mig omkring; ingen ryger, alle står med en smartphone. Lidt senere i toget mod Ordrup, hvor mange for få år siden havde fundet avisen frem, men i dag sidder med øjnene og opmærksomheden klistret til den smartphone, som ikke alene er blevet det perfekte filter for ventetidens tomme øjeblikke, men også fungerer som en digital protese med direkte adgang til information, kommunikation, dating, møder, sex, venner, underholdning, social anerkendelse, indkøb, og ikke mindst viden om, hvordan vi bør være og se ud, hvordan vi skal føle og forstå os selv og vores placering i verden – det hele på samme tid.
Læs restenGuds udvalgte kød?
Hver især lever vi med en sikker viden om, at vores individuelle liv og væsen er enestående. Den oplevelse er måske nedarvet fra forestillingen om, at mennesket er Guds udvalgte skabning. Men det er jo ikke svaret på, hvad mennesket er. Videnskaben har introduceret et ganske afgørende korrektiv ved at beskrive mennesket, som en tilfældig udviklet dyreart. Mennesket er dog fortsat det eneste væsen her på planeten, som har både evnen og lysten til at diskutere, hvad det selv er.
Læs restenTilbage til fremtiden
Noget kan ske så tilfældigt, at det er svært at tro på tilfældet. Som for et par dage siden, da jeg kikkede ind hos min antikvarboghandler, og kom ud med et lille hæfte, som jeg ikke havde ledt efter, men alligevel købte. Det var nogle fortællinger af den danske forfatter Niels E. Nielsen. Få kender ham sikkert i dag, men som helt ung slugte jeg hans science fiction-bøger.
Bogens krøllede forside indikerede en vis alder, ligesom den oprindelige pris var fra en anden tid: 1,75 kr. Senere fandt jeg ud af, at den var fra 1957; tilfældigvis det år, hvor jeg blev født. Bogen hed “Foran Fremtidens Tærskel,” hvilket passede fint, da jeg jo selv havde stået foran fremtidens tærskel i 1957.
Læs restenMental gidseltagning
Man bliver taget som gidsel. Det kan næsten ikke undgås. Så snart mennesket begynder at tænke, befinder det sig i en gidselsituation; kidnappet af temaer, som er langt større end det enkelte individ, og med et overskud af betydning. Temaer, som er afgørende for vores eksistens, fordi de virker tvingende ind på både det individuelle og det samfundsmæssige liv. Et af de temaer, som til alle tider har kidnappet mennesket og holdt det som gidsel, kan sammenfattes i formlen mig-dig/os-dem.
Læs restenDet græske spejl
Hvad sker der, hvis man spejler en moderne dansk bank i værdierne fra en gammel mytologisk verden? Det drejer sig om den græske mytologi, som har tråde til 1000 år f.v.t. Af den grund kunne nogen måske fristes til at kalde myterne for gammel overtro. Men intet kunne være mere forkert. Som spejl for meget af det som foregår i nutidens verden, er de hverken outdated eller ren overtro. Bank- og finansverdenen er i virkeligheden blot et af mange eksempler på, at mytologien kan kaste lys over det, som i nutidens verden ellers ofte trives bedst i dunkelhedens mørke.
Læs restenDet paradoksale demokrati
Demokratiet er det eneste politiske system som frivilligt åbner dørene for sine fjender, giver dem rettigheder og beskyttelse, stiller en platform til deres rådighed og endda muligheden for til at blive valgt ind i de demokratiske institutioner.
Den franske filosof Jean-Francois Revel skrev i 1983, at demokratiet måske kun bliver en episode i historien, fordi det lukker øjnene for de trusler, som opstår på grund af dets tolerante åbenhed. I bogen, Hvordan demokratierne går til grunde, argumenterede han for at datidens kommunisme ikke kun var en ydre fjende, i form af Sovjetunionen, men først og fremmest en indre fjende for demokratierne: “Demokratiets indre fjende har let spil, da den udnytter den ret til opposition, der er en integrerende del af selve demokratiet.” En paradoksal styreform, kaldte Revel demokratiet, fordi det åbner døren for sine fjender.
Læs restenSelvudviklingens overfyldte selv
Den moderne version af selvudvikling ender ofte som en slags forvirret selvindvikling. Først og fremmest fordi det er en udbredt misforståelse, at selvudvikling næsten udelukkende kommer fra én selv. Det lyder jo ellers logisk nok, at selvet må fylde meget, når det drejer sig om selvudvikling. Men selvet bliver tit reduceret til mig-selv, ikke mindst i de utallige selvhjælpsbøger og blandt de såkaldte eksperter, som sælger selvudvikling.
Men der er jo også den mulighed, at netop mig-selv må sættes lidt i parentes, hvis der skal være tale om selvudvikling. Den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup har således skrevet, at i filosofisk forstand kan man kun møde sig selv i det, man ikke ventede og ikke var indstillet på.
Læs restenDen sociale hjerne
Mine Facebook-venner har i gennemsnit omkring 300 venner hver på den sociale platform. Et vigtigt forbehold er naturligvis, at det næppe er venner i traditionel forstand. I en formel ordbogsdefinition af begrebet “ven” hedder det bl.a., at det er en ”person som man kender godt og har et gensidigt tillidsfuldt og fortroligt forhold til.” I forhold til langt de fleste Facebook-venner giver denne definition ikke nogen mening. Heller ikke ordet ”bekendt” er dækkende, fordi det er en ”person som man kender og omgås en gang imellem.”
Indholdstunge begreber som ”ven”, ”bekendt”, ”fællesskab”, o.l. er kun i meget begrænset omfang formateret til de sociale platforme. I online-livet mister disse ord deres oprindelige betydning, fordi det vigtigste er blevet at få maksimeret antallet af forbindelser.
Læs restenHelvede og Himmel – det er de andre
Så snart vi bliver bevidste om os selv, begynder vi at sammenligne os med andre, og efterligne det vi ser. Hvis man ikke gør det, kommer man ikke nogen steder. Aristoteles skrev i ”Poetikken” for omkring 2300 år siden: “Det at efterligne er nemlig medfødt for mennesket lige fra barn af… ”Det er klart, at hvis man altid og udelukkende gør det, så kommer man på gale veje. Men menneske bliver man kun ved at spejle sig i andre.
Læs resten