Når man truer med at invadere et land, er det en god idé at kunne huske navnet på det pågældende land. Det skabte i sagens natur lidt turbulens på Island, da Trump i går nævnte landet fire gange, og sandsynligvis forvekslede det med Grønland. I løbet af præsidentens rablende strøm af ord og tanker, ved onsdagens tale under World Economic Forum i Davos, fik han tilmed beskyldt Island for at have ansvaret for et fald på de amerikanske aktiemarkeder. Desuden bebrejdede han NATO for ikke at være der for USA i forhold til Island. Som det Islandske medie RÚV lakonisk bemærker, er det ”uklart, hvad Trump mente.”
Læs resten“Der er stor uorden under himlen, så situationen er fremragende!”
Når Donald Trump står op om morgenen, ved han så, hvilke beslutninger han skal træffe i løbet af arbejdsdagen? Næppe. Omgivelserne tillægger ham en rationalitet, som ikke eksisterer. Det betyder imidlertid også, at omgivelsernes reaktioner på hans handlinger er lige så vigtige, som det, han siger eller gør. Det, vi oplever i disse turbulente dage, er i høj grad Europas forsøg på at finde ud af, hvordan man skal reagere rationelt i forhold til en dybt irrationel person. Hele spektret er blevet gennemgået i de europæiske regeringskontorer; fra smigrende eftersnak til gengældelse med samme mønt.
Læs restenNej, Donnie, du må ikke få Grønland
Den amerikanske økonom, Paul Krugman, beskrev i går Donald Trumps reaktion på modstanden mod det vanvittige krav om at “få” Grønland, som “et frustrationsbrøl fra en gal diktator, der lige har indset, at han ikke kan sende marinesoldaterne ind”.
Læs restenHvilket Europa viser sig, når røgen har lagt sig?
Trump-regimet har ikke overtaget Grønland, og det bliver svært, men på alle tænkelige måder har det i hvert fald overtaget hele den europæiske politiske dagsorden. I dag er en gruppe på 11 amerikanske politikere landet i København for, som en af deltagerne har skrevet, at “sende et klart signal om, at Kongressen stadig står side om side med Danmark og Nato-alliancen.”
Læs restenAt blive i besværet
Et suk fra mange menneskers hverdag: ”Jeg orker ikke at høre mere om Trump, USA og Grønland, om krigen i Ukraine, om Gazas dræbte børn, om Iran, klimakatastrofer, død og elendighed, You name it.” Men hvad er det, man ikke orker? Orker man ikke at høre om alle de frygtelige ting, som sker rundt omkring i verden, eller orker man ikke smerten og den indre rystelse over, at de rent faktisk sker? Der er en ret betydelig forskel.
Læs restenForholdet til USA: Kunsten ikke at vide noget, og at vide det
I dag skal de dansk/grønlandske forhandlere mødes med repræsentanter for Trump-regimet. Emnet er Grønland. På forhånd er det umuligt at sige noget om udfaldet, selv om hele den danske ekspertise er kørt i stilling, og gør, hvad den kan, for at sige noget; ikke for meget, men heller ikke for lidt, og derfor i virkeligheden, nærmest ikke noget. Og det er nok en klog strategi. For sandsynligvis vil det heller ikke efter mødet være umuligt at sige, hvad der skete, og ikke mindst, hvad der efterfølgende kommer til at ske. Noget af det mest karakteristiske ved Trump-regimet er nemlig, at det omskriver virkeligheden, nærmest mens den sker.
Læs restenPolitik i kærlighed og venskab
En af dagens overskrifter i Ekstra Bladet lyder: “Voldsom uro i verden.” Lige siden Covid-19 ramte os, har den slags overskrifter været hverdagskost. I forbindelse med pandemien kunne vi høre de ledende politikere sige, at samfundet, ja, hele verden, aldrig mere ville blive som før. På mange måder har det været korrekt, og udsagnet kunne gentages efter Ruslands invasion af Ukraine. Og igen, da Trump erklærede, at han egentlig var ret meget på Putins side, og europæerne dermed ret meget alene i forhold til den russiske trussel, og da han satte sig i bevægelse for at få Grønland ind under USA, eller da han ville have Canada inkluderet i USA, som stat nr. 51, eller da han fik sit eget paramilitære korps i form af ICE, som nu skal gå fra dør til dør for at finde mennesker, der kan deporteres. Eller lige nu, hvor Iran brænder, og de frygteligste billeder af menneskelig lidelse slipper ud, på trods af præstestyrets nedlukning af nettet.
Læs restenDa supermagten blev bange for Platon
Et politisk regime kan få gjort sig så afhængig af frygt, at det næsten ikke kan finde mennesker og ideer nok, som kan frygtes og forfølges. Det er en historie, som knytter sig til udviklingen af de fleste autoritære regimer på deres vej mod det totalitære: først kom de efter den ene gruppe, så kom de efter den anden gruppe… osv. Det er den mekanik, som Trump-regimet har sat i bevægelse i dagens amerikanske samfund.
Læs restenNår det er nat i Iran
Jeg har skrevet om hende før, min iranske veninde, som jeg for snart mange år siden kom i kontakt med på et af de sociale medier. I gamle dage hed det nok en penneven, men brevenes tid er forbi, så vi har skrevet sammen på nettet, om filosofi, og udvekslet billeder af vores nærmeste omgivelser. Der er smukt der, hvor hun bor, og her, hvor jeg bor. Vi skriver aldrig om politik. Vi taler sammen i en zone, hvor verden ikke er splittet til fragmenter og adskilt af mure, hvor ordene kommer uden frygt, så det ikke er nødvendigt at tale om andet end det, vi begge holder af: filosofi, poesi, litteratur og vores familier.
Læs restenTrump-doktrinen: ”Vær bange”
Det er altid interessant at få et blik ind i maskinrummet hos verdens mest magtfulde personer. Hvilke tanker gør herskerne sig om netop det, at herske? Det kunne fx være den romerske kejser Marcus Aurelius (121 – 180), som skrev ”Tanker til sig selv”, bl.a. om det, at have magt og skulle udvise moral i anvendelsen af denne magt. Som romersk kejser havde han naturligvis en enorm magt, men gjorde sig kendt for ikke at klamre sig til magten, og altid forsøge at håndtere den med ydmyghed, selvdisciplin og under hensyntagen til fællesskabet. En nutidig og magtfuld leder kunne være Donald Trump, som jo også generøst lader os få indblik i sine tanker om magt og moral.
Læs resten