Pest over Europa

Skriv en kommentar

Det sker, at tilfældigheder kommer til at ligne alt andet end tilfældigheder. Den oplevelse fik jeg i sidste uge, hvor jeg under en større oprydning helt tilfældigt stødte på et par ting, som set i forhold til nogle aktuelle politiske begivenheder næsten kom til at fremstå som et varsel.

For det første stødte jeg på en gammel bog, som jeg i sin tid arvede efter min far. Det var den danske socialdemokrat Hartvig Frischs bog fra 1933, ”Pest over Europa”. Min fars udgave var fra 1950, hvor han var 24 år og fulgte aftenkurser hos AOF. De mange understregninger viser, at han må have læst bogen grundigt.

Læs resten →

Politik har personskadelige konsekvenser

Skriv en kommentar

Den globaliserede kommunikationsteknologi har åbnet det enkelte menneskes hjerte for de alvorligste og mest brutale politiske konflikter i verden, og det enkelte menneskes reaktioner er ikke udelukkende politiske, de bliver i stigende grad emotionelle. Reaktionerne sniger sig ind i det private livs tætte, følelsesmæssige relationer, ind i hverdagslivets intime forhold til familie, venner, kærester og partnere. Læs mere i mit essay på POV International:

Politisk stress. Hvor meget globalisering tåler mennesket?

Game of Thrones i Davos

Skriv en kommentar

Når man truer med at invadere et land, er det en god idé at kunne huske navnet på det pågældende land. Det skabte i sagens natur lidt turbulens på Island, da Trump i går nævnte landet fire gange, og sandsynligvis forvekslede det med Grønland. I løbet af præsidentens rablende strøm af ord og tanker, ved onsdagens tale under World Economic Forum i Davos, fik han tilmed beskyldt Island for at have ansvaret for et fald på de amerikanske aktiemarkeder. Desuden bebrejdede han NATO for ikke at være der for USA i forhold til Island. Som det Islandske medie RÚV lakonisk bemærker, er det ”uklart, hvad Trump mente.”

Læs resten →

“Der er stor uorden under himlen, så situationen er fremragende!” 

Skriv en kommentar

Når Donald Trump står op om morgenen, ved han så, hvilke beslutninger han skal træffe i løbet af arbejdsdagen? Næppe. Omgivelserne tillægger ham en rationalitet, som ikke eksisterer. Det betyder imidlertid også, at omgivelsernes reaktioner på hans handlinger er lige så vigtige, som det, han siger eller gør. Det, vi oplever i disse turbulente dage, er i høj grad Europas forsøg på at finde ud af, hvordan man skal reagere rationelt i forhold til en dybt irrationel person. Hele spektret er blevet gennemgået i de europæiske regeringskontorer; fra smigrende eftersnak til gengældelse med samme mønt. 

Læs resten →

Nej, Donnie, du må ikke få Grønland

Skriv en kommentar

Den amerikanske økonom, Paul Krugman, beskrev i går Donald Trumps reaktion på modstanden mod det vanvittige krav om at “få” Grønland, som “et frustrationsbrøl fra en gal diktator, der lige har indset, at han ikke kan sende marinesoldaterne ind”.

Læs resten →

Hvilket Europa viser sig, når røgen har lagt sig?

Skriv en kommentar

Trump-regimet har ikke overtaget Grønland, og det bliver svært, men på alle tænkelige måder har det i hvert fald overtaget hele den europæiske politiske dagsorden. I dag er en gruppe på 11 amerikanske politikere landet i København for, som en af deltagerne har skrevet, at “sende et klart signal om, at Kongressen stadig står side om side med Danmark og Nato-alliancen.”

Læs resten →

At blive i besværet

Skriv en kommentar

Et suk fra mange menneskers hverdag: ”Jeg orker ikke at høre mere om Trump, USA og Grønland, om krigen i Ukraine, om Gazas dræbte børn, om Iran, klimakatastrofer, død og elendighed, You name it.” Men hvad er det, man ikke orker? Orker man ikke at høre om alle de frygtelige ting, som sker rundt omkring i verden, eller orker man ikke smerten og den indre rystelse over, at de rent faktisk sker? Der er en ret betydelig forskel.

Læs resten →

Forholdet til USA: Kunsten ikke at vide noget, og at vide det

Skriv en kommentar

I dag skal de dansk/grønlandske forhandlere mødes med repræsentanter for Trump-regimet. Emnet er Grønland. På forhånd er det umuligt at sige noget om udfaldet, selv om hele den danske ekspertise er kørt i stilling, og gør, hvad den kan, for at sige noget; ikke for meget, men heller ikke for lidt, og derfor i virkeligheden, nærmest ikke noget. Og det er nok en klog strategi. For sandsynligvis vil det heller ikke efter mødet være umuligt at sige, hvad der skete, og ikke mindst, hvad der efterfølgende kommer til at ske. Noget af det mest karakteristiske ved Trump-regimet er nemlig, at det omskriver virkeligheden, nærmest mens den sker.

Læs resten →

Politik i kærlighed og venskab

Skriv en kommentar

En af dagens overskrifter i Ekstra Bladet lyder: “Voldsom uro i verden.” Lige siden Covid-19 ramte os, har den slags overskrifter været hverdagskost. I forbindelse med pandemien kunne vi høre de ledende politikere sige, at samfundet, ja, hele verden, aldrig mere ville blive som før. På mange måder har det været korrekt, og udsagnet kunne gentages efter Ruslands invasion af Ukraine. Og igen, da Trump erklærede, at han egentlig var ret meget på Putins side, og europæerne dermed ret meget alene i forhold til den russiske trussel, og da han satte sig i bevægelse for at få Grønland ind under USA, eller da han ville have Canada inkluderet i USA, som stat nr. 51, eller da han fik sit eget paramilitære korps i form af ICE, som nu skal gå fra dør til dør for at finde mennesker, der kan deporteres. Eller lige nu, hvor Iran brænder, og de frygteligste billeder af menneskelig lidelse slipper ud, på trods af præstestyrets nedlukning af nettet. 

Læs resten →

Da supermagten blev bange for Platon

Skriv en kommentar

Et politisk regime kan få gjort sig så afhængig af frygt, at det næsten ikke kan finde mennesker og ideer nok, som kan frygtes og forfølges. Det er en historie, som knytter sig til udviklingen af de fleste autoritære regimer på deres vej mod det totalitære: først kom de efter den ene gruppe, så kom de efter den anden gruppe… osv. Det er den mekanik, som Trump-regimet har sat i bevægelse i dagens amerikanske samfund. 

Læs resten →