Kategoriarkiv: Samfund

Beskyttelsesrum

Da krigen kom til Ukraine, kom frygten til os. Siden Anden Verdenskrig har vi ellers næsten vundet hævd og brugsret til forestillingen om, at vi lever på et fredeligt sted, selv om verden har været fyldt med krige, også med dansk deltagelse, dog heldigvis langt væk. Men via bagvejen i Ukraine er krigen kommet ind i vores hverdagssprog og daglige forestillinger, som noget, der ikke udelukkende kan beskrives og betragtes på afstand. 

Læs resten

I bombens skygge

Tilbage i 2020 blev der fejret et bizart jubilæum: I 75 år havde mennesket afholdt sig fra at benytte muligheden for total selvdestruktion gennem en atomkrig. Måske havde der ikke ligefrem været fred, men ikke siden august 1945, hvor amerikanerne detonerede to atombomber over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki, havde der været anvendt atomvåben. 

Læs resten

Hvad er en krigsforbryder?

Som om krig ikke altid er en forbrydelse mod mennesker findes der faktisk et begreb som krigsforbryder, og derfor også nogle regler for krigsførelse. På den ene side ud fra den realistiske vurdering, at den menneskelige historie i stor udstrækning også er krigenes historie, uanset hvilken epoke vi slår ned på. På den anden side, fordi vi netop af den grund må forsøge at beskytte mennesker mod menneskets krige, for krigene vil tilsyneladende følge mennesket til alle tider.

Læs resten

Essay om krigen i Ukraine og Europas fremtid

2000-tallet er blot 22 år gammelt, men føles allerede, som om det har været en lang række af jordskælv. Hvor mange gange på de blot 22 år er det ikke blevet sagt, at verden har ændret sig og ikke mere vil blive den samme? Måske kan vi stadig ikke tillade os at kalde vores århundrede for et ekstremernes århundrede, som den engelske historiker Eric Hobsbawn kaldte 1900-tallet. Men der er allerede bevægelser i undergrunden, som kunne pege i den retning. Læs mere på Point of View International.

Fredsvenner på krigsstien

Med den slags “fredsvenner”, som man i disse dage møder på Facebook og andre sociale medier, behøver man ikke nogen fjender. Det er som om der er sluppet en aggressiv ånd ud af flasken blandt ellers fredelige gamle venstreorienterede fredsvenner. Reaktionerne på krigen i Ukraine har vist, at en krigs første offer ikke nødvendigvis er sandheden, som det ellers hævdes, ej heller er det de mennesker, som bliver direkte ramt af lidelse og krigsvold. Nej – krigens første offer er evnen til medfølelse. 

Læs resten

Stamcafé

Der er ikke noget ur på min stamcafé i Næstved. Ausfahrt Coffee Shop er speciel på grund af noget, som ikke er der – altså uret. Men også fordi den netop lever op til sit navn, som en slags afkørsel fra livets og samfundets overhalingsbane. Caféen er formateret til vigtige ting som samtale, diskussion, udvikling af nye bekendtskaber og idéudveksling. Alt sammen noget, som kræver langsomheden og hjertets rytme mellem to eller flere mennesker, mere end urets ensformige og tydelige udmåling af tiden.

Læs resten

Lovprisning af kærligheden

Mandag i denne uge var det Valentinsdag; de elskendes helligdag. Det giver god mening at fejre kærligheden. Det er nemlig, som den franske filosof Alain Badiou skriver: “Den overbevisning, at enhver udelukkende forfølger sin egen interesse, er … vidt udbredt i verden i dag. Kærligheden er et modbevis”. 

Læs resten

Hvis krigen kommer

Hvis man ikke vil lære af fortiden, er der kun nutiden tilbage. Og det kan være langt mere pinefuldt at skulle lære af nutiden end af fortiden. Netop erfaringerne fra fortiden kan være instruktive i disse dage, hvor risikoen for krig i Europa har overtaget de gule breaking news fra covid-19 og pandemien.

Den 8. januar 1962, dagen efter min fem-års fødselsdag, præsenterede statsminister Viggo Kampmann en lille pjece med dommedagstitlen “Hvis krigen kommer”. Kort tid efter blev den husstandsomdelt i 1,5 millioner eksemplarer og landede i mine forældres postkasse, langt ude på landet i en vestsjællandsk landsby. Jeg ved ikke hvad mine forældre tænkte, men mange år senere fandt jeg pjecen blandt deres vigtigste efterladte papirer. Det havde været alvorligt, så de havde i hvert fald valgt at gemme anvisningerne på, hvordan man skulle forholde sig, hvis krigen kom. 

Læs resten

Konstruktiv pessimisme

Man kan vælge at være optimist til det sidste; som f.eks. manden, der faldt ud ad vinduet på 20. etage. Da han passerede 8. etage, sagde han: “det går jo stadig meget godt”. I nuet havde han ret, men de fleste vil nok alligevel opfatte det, som en benægtelse af virkeligheden.

Manden, på vej forbi 8. etage, i et fatalt styrt mod jorden, kan være sindbillede på de senere års forgiftede, version af optimismen. Her handler det selvfølgelig om den professionelle politiske optimisme, der hersker trods den ultimative klimakatastrofe, som videnskaben har ganske sikker viden om vil indtræffe, hvis den forgiftede optimisme ikke erstattes af en konstruktiv pessimisme, som tager hensyn til det, vi rent faktisk ved.

Læs resten

Samfundssind eller frygtsind?

Siden 2006 har Danmark kåret årets ord. I 2020 blev det “samfundssind”, selv om det på ingen måde er et nyt ord. I romanen Frydenholm om tiden lige før og under Anden Verdenskrig skrev Hans Scherfig således: “Der blev talt og skrevet om samfundssind, som vi alle skulle vise.” Selve begrebet “samfundssind” trækker altså tråde til besættelsestidens Danmark, hvor statsminister Thorvald Stauning opfordrede til både borgersind og samfundssind. Men det er jo efterhånden så længe siden, at ordet nærmest var blevet glemt, da Mette Frederiksen opfordre til samfundssind i forbindelse med covid-19. Mange troede derfor, at det var noget helt nyt.

Læs resten