Mit barnebarn: ubegribeligt at jeg kunne leve i 65 år uden at have dig i livet. På blot 16 måneder har du skabt en ny begyndelse med din fødsel ind i verden. På de 16 måneder har du fået mig til at forstå, hvordan fødslens mirakel frelser verden for menneskene. Med din fødsel blev der skabt noget helt unikt; du blev ikke bare født til verden, du kom som en ny begyndelse på den. 

Da vi i går stod og kikkede ud over Øresund fra Skovshoved Havn, hviskede jeg noget ind i dit øre, som jeg vil fortælle dig mere om når du bliver ældre: “Platon,” hviskede jeg, og så grinede du, fordi jeg også pustede dig i øret. Platon var en gammel filosof der sagde noget, som kan beskrive din fødsel og alle andre børns fødsel: “For begyndelsen er også en Gud, og så længe den er blandt menneskene, redder den alt.” Jeg kalder denne begyndelse for dit navn, selv om den også bærer alle andre nyfødte børns navn. 

Der bliver hele tiden født nye begyndelser til verden; vi kalder disse begyndelser for nyfødte børn, og hvert fjerde sekund fødes der en ny baby et sted i verden. Hver baby er en ny begyndelse, et nyt håb for verden. Hver gang der fødes et menneske til verden, står vi ved begyndelsen af en fortælling, som hverken er afsluttet eller forudbestemt. Verden er så at sige sat sammen af lutter begyndelser; alle de begyndelser som hver fødsel udgør. Derfor forandrer verden sig og vil fortsat forandre sig på de mest overraskende måder.

Det er menneskets grundvilkår at være født og møde verden på en ny og uforudsigelig måde. Filosoffen Hannah Arendt skrev meget smukt om det, som du lige nu er i gang med: At blive født og blive menneske betyder, at man ikke er identisk med nogen som har levet, lever nu eller vil leve i fremtiden. Du er et unikt individ, ligesom alle dine venner i vuggestuen. Derfor – fordi I er unikke – vil I være i stand til at begynde noget nyt. Unik betyder nemlig eneste og derfor er alle nyfødte også i stand til at gøre enestående handlinger, som helt uforudsigeligt kan ændre verdens gang. Det er lige netop det, som er miraklet, der hele tiden frelser verden, og som giver tro og håb.

I dag har mange mennesker brug for at få styrket evnen til at forestille sig, at verden kunne være anderledes. I den seneste tid har jeg fulgt med i en debat, som med jævne mellemrum dukker op i medierne. Den handler om det, som vi kan kalde ”ulempen ved at være født.” Med andre ord diskuteres det, hvordan vi bedst kan bære den byrden, som verden lægger på os. I disse tider resulterer det i, at mange mennesker overvejer, hvorvidt det er forsvarligt eller ansvarligt, at føde børn ind i verden, som den ser ud i dag. Ikke mindst er det klimaforandringerne, som vækker bekymring blandt unge. Som en konsekvens viser en international undersøgelse, at 4 ud af 10 unge overvejer ikke at få børn på grund af klimaproblemerne og udsigterne for fremtiden.

Du kommer til at hive bøgerne i mine reoler ud på gulvet mange gange i de kommende år, fordi det er en sjov leg og vi kan bygge små hus af bøgerne og lægge dem i orden efter farve. En dag skal jeg fortælle dig, hvorfor jeg har alle de bøger og måske fortælle dig historier om store filosoffer. Det kunne være den om Thales, som faldt i et hul i jorden, fordi han var så optaget af at kikke op på himlen. Men jeg vil fortælle dig, hvorfor jeg selv valgte at blive filosof og læse bøger. 

Jeg har altid ment, at en filosof skal være med til at skabe menneskelig omsorg for verden og dem som bor i den. Det har du allerede hjulpet mig meget med fra det øjeblik, hvor du begyndte dit liv her i verden. For mig, og for hele din familie, har du allerede skabt noget nyt og enestående. På mange måde har du genoplivet min evne til at forestille mig, at verden faktisk kunne være anderledes. Naturligvis er du født ind i en meget gammel verden, og ligesom mig vil du blive påvirket af de begivenheder, som sker her i verden. Hvilke begivenheder kunne det være? Det kan der skrives meget om, og det er der mange andre som gør. Her vil jeg hellere fortælle dig, at verden hele tiden også forandrer sig.

Lang tid før din fødsel stod der f.eks. en mur i Europa; Berlin-muren blev den kaldt. Den var blevet bygget, fordi verden nærmest var delt i to dele, som ikke kunne med hinanden. Hele tiden var der risiko for, at en krig mellem de to dele kunne ødelægge verden. De fleste havde svært ved at forestille sig, hvordan det kunne være anderledes. Få troede på fred mellem de to parter og mange frygtede, at der ville blive krig. Pludselig en dag begyndte nogle mennesker alligevel at rive muren ned, næsten med deres bare hænder. Det viste sig at tingene kunne blive anderledes end man både troede og frygtede. 

Når jeg ikke passer dig, når vi ikke går tur eller leger, så er det bl.a. mit arbejde at følge med i den slags ting og sager. Derfor kender jeg også alle de trusler, der tales om, og jeg ved, at de ikke skal undervurderes, at der må gøres noget alvorligt ved dem. Frem for alt forstår jeg også godt, hvorfor unge mennesker bliver så påvirket af truslerne. Selv om det er livsvigtigt at tænke over truslerne mod vores fremtid, kan det imidlertid slå alt menneskeligt til jorden, hvis vi ikke også fastholder betydningen af, at der hele tiden fødes nye begyndelser ind i verden i kraft af nyfødte mennesker; ikke blot som “endnu et menneske,” men som en unik mulighed for vækst og forandring i verden. Vi fødes ikke med henblik på at dø, men for at begynde noget nyt. Og vi er allesammen født og unikke og derfor uforudsigelige – ligesom dem der en dag væltede Berlin-muren og skabte en periode med stor optimisme i vores del af verden. 

Verden er ny for dig. Men dag for dag, næsten minut for minut, kan jeg jo se, hvordan du tager den i besiddelse og gør den til din på netop din særlige og overraskende måde. Du rækker ud, griber om tingene, mærker, smager og bruger alt det, som du kommer i nærheden af. Du er begyndt at bruge verden på din måde, handle i verden og med verden – du forandrer verden og har allerede ændret den. Verden er altid åben for dine nye handlinger. Ethvert barn, som kommer til verden, står ved en ny begyndelse. Din fødsel var en ny begyndelse på en gammel verden. Og en ny begyndelse kan blive til en ny verden.

Jo ældre man bliver, jo mere skal man kunne rumme – af den simple årsag, at man får indsamlet flere og flere oplevelser, mere og mere erfaring, efterhånden som livet går. Og ikke mindst skal man jo paradoksalt nok også kunne rumme alt det, som man mister gennem tilværelsen. Specielt med hensyn til det sidste tror jeg ikke, at nogen kan lære os at håndtere denne erfaring. Spørgsmålet er hvordan erfaringen kan mødes, uden at den udvikler sig til et mareridt.