Forfatterarkiv: Peter Johannes Schjødt

Instagram som digital lykkepille

Mens Øresundstoget stille duvede ind på stationen i Lund kunne jeg ikke undgå at høre et par løsrevne ord fra en telefonsamtale bag mig: “Jeg har snart behov for noget kvalitetstid hjemme i sofaen sammen med min telefon og instagram.” Dette behov var opstået på grund af stress i hverdag, kunne jeg forstå, inden stemmen forsvandt i det almindelige mylder på perronen.

Stress er efterhånden ved at blive anerkendt som en lidelse, der er tæt forbundet med vores nuværende livsform. Måske skal man også til at anerkende den kur mod stress, som vedkommende forestillede sig – altså behovet for kvalitetstid i sofaen med telefon og Instagram – som en lidelse i sig selv.

Læs resten

Rigtige mennesker i det rigtige liv?

Moderaternes folketingsgruppe kommer til at bestå af rigtige mennesker fra det rigtige liv, sagde Lars Løkke på valgnatten. Man bliver naturligvis interesseret i, hvad et “rigtigt” menneske fra det “rigtige” liv er, når der nu er valgt 16 af slagsen ind i Folketinget. Omvendt kan man naturligvis godt blive lidt bekymret over de 163 andre på tinge, som ikke er rigtige mennesker fra det rigtige liv. Det er sgu lidt uhyggeligt.

Man bliver dog beroliget ved at kaste et blik på Moderaternes hjemmeside. Her viser det sig nemlig, at “de rigtige mennesker fra det rigtige liv” er dem, som op igennem næsten hele den politiske historie er blevet betragtet som de rigtige, altså dem fra samfundets øverste indkomstgrupper. En hurtig gennemgang af Moderaternes 50 kandidater til valget viser således en klar overvægt af ledere, selvstændige, direktører, chefer, læger, konsulenter o.l. suppleret af en gymnasieelev, en børnehavevikar og et par viceværter. Altså “rigtige mennesker fra det rigtige liv” – helt efter den borgerlige håndbog når den fortolkes af en mand som Lars Løkke. Og helt efter samme bog hentede Moderaterne da også hovedparten af stemmerne fra ikke mindst Nordsjællands Storkreds og kredse som Gentoftekredsen. Steder, hvor man kan genkende de rigtige mennesker, når man ser dem på Moderaternes valgplakater. 

Og Lars Løkke selv – manden bag denne skrapsindige politiske analyse af rigtige og mindre rigtige mennesker? Manden, som på valgnatten erklærede sejr, men i dag er sur over, at de Nordatlantiske mandater skal tælles med? Han må jo være det “over-rigtige rigtige menneske fra det over-rigtige rigtige liv” – rigtigheden personificeret i magtdyrets forklædning.

Hvad mon han selv mente med udsagnet om Moderaternes “rigtige mennesker”? Hvis man tager ja-hatten på, så har han måske ment, at de rigtige mennesker fra det rigtige liv er dem, som ikke har en lang politisk karriere bag sig som professionel levebrødspolitiker. Og på den måde er langt de fleste af Moderaternes kandidater da også ganske korrekt næsten helt jomfruelige. Dog … med Lars Løkke som en påfaldende undtagelse, hvis CV IKKE omfatter andet end magtfulde politiske poster. Et CV, som ikke ligner de “rigtige menneskers” tilværelse i “det rigtige liv”, som Løkke ellers identificerede sig selv og sit parti med på valgnatten. 

Så hov – det ser faktisk ud til at Lars Løkke selv, hverken er et rigtigt menneske eller lever et rigtigt liv. Men den slags domme hører vist hjemme i den professionelle politiske virkelighed, hvor livet uden for magtens korridorer kan være så svært at forstå, at det virker helt forkert og beboet af helt forkerte mennesker. Men det plejer jo heldigvis at være de forkerte menneskers problem. 

Taleban på amerikansk

USA er ved at blive splittet i to dele, en liberal og en konservativ, som bevæger sig i hver sin retning. Det var overskriften i lørdagens udgave af The New York Times. “Amerika er ved at vokse fra hinanden, muligvis for altid,” lød en anden amerikansk overskrift fra samme uge, hvor tidsskriftet Atlantic bragte et interview med Michael Podhorzer fra det progressive analyseinstitut InfluenceWatchHer blev der måske ikke ligefrem advaret om en kommende amerikansk borgerkrig, men i hvert fald understreget, at det republikanske parti rummer en fundamental antidemokratisk bevægelse, som målrettet går efter at virkeliggøre en autoritær politik, med eller uden et flertals tilslutning.

Læs resten

Danmarksdemokraterne – historien om et forudsigeligt parti

Sikkert utilsigtet har dannelsen af Inger Støjbergs nye parti fremkaldt et meget klart billede af grundlaget for politik. Partiet Danmarksdemokraterne viste sig allerede på stiftelsesdagen at være en slags politisk laboratorierotte, som kan studeres med henblik på at analysere kernen i politik – ikke kun i det nye parti, men i alle politiske partier. Fordi partiet i skrivende stund blot har eksisteret i 24 timer, er nogle ting tydelige, som hos de ældre partier efterhånden enten er glemt eller blevet tildækket under tykke lag af fernis.

Læs resten

Beskyttelsesrum

Da krigen kom til Ukraine, kom frygten til os. Siden Anden Verdenskrig har vi ellers næsten vundet hævd og brugsret til forestillingen om, at vi lever på et fredeligt sted, selv om verden har været fyldt med krige, også med dansk deltagelse, dog heldigvis langt væk. Men via bagvejen i Ukraine er krigen kommet ind i vores hverdagssprog og daglige forestillinger, som noget, der ikke udelukkende kan beskrives og betragtes på afstand. 

Læs resten

I bombens skygge

Tilbage i 2020 blev der fejret et bizart jubilæum: I 75 år havde mennesket afholdt sig fra at benytte muligheden for total selvdestruktion gennem en atomkrig. Måske havde der ikke ligefrem været fred, men ikke siden august 1945, hvor amerikanerne detonerede to atombomber over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki, havde der været anvendt atomvåben. 

Læs resten

Hvad er en krigsforbryder?

Som om krig ikke altid er en forbrydelse mod mennesker findes der faktisk et begreb som krigsforbryder, og derfor også nogle regler for krigsførelse. På den ene side ud fra den realistiske vurdering, at den menneskelige historie i stor udstrækning også er krigenes historie, uanset hvilken epoke vi slår ned på. På den anden side, fordi vi netop af den grund må forsøge at beskytte mennesker mod menneskets krige, for krigene vil tilsyneladende følge mennesket til alle tider.

Læs resten

Essay om krigen i Ukraine og Europas fremtid

2000-tallet er blot 22 år gammelt, men føles allerede, som om det har været en lang række af jordskælv. Hvor mange gange på de blot 22 år er det ikke blevet sagt, at verden har ændret sig og ikke mere vil blive den samme? Måske kan vi stadig ikke tillade os at kalde vores århundrede for et ekstremernes århundrede, som den engelske historiker Eric Hobsbawn kaldte 1900-tallet. Men der er allerede bevægelser i undergrunden, som kunne pege i den retning. Læs mere på Point of View International.

Vi fik så meget

I 2017 skrev jeg et digt, som jeg er ked af at skulle gentage i dag. Men denne uge har været så frygtelig. Siden torsdag er Ukraine blevet invaderet. Mennesker er på flugt, volden eskalerer, de menneskelig tab og omkostninger øges time for time. Og i eftermiddag begyndte Putin at true med atomvåben. Men – denne uge har også været vidunderlig: Kort tid inden midnat sidste søndag fik vi en lille nyfødt ind i familien. Kun en uge gammel er hun det bedste bevis for, at gale mænd med store bomber altid vil tabe til livet. Alle der har mærket og hørt et liv vågne til verden ved nemlig at:

Vi fik arme 
for at kunne støtte hinanden
ikke for at kunne angribe

Vi fik hænder
for at kunne kærtegne
ikke for at kunne bære våben

Vi fik ben
for at kunne gå i møde
ikke for at kunne forfølge

Vi fik øjne
for at kunne se hinanden
ikke for at kunne lukke dem

Vi fik så meget
ikke for at kunne beholde
men for at kunne dele

Fredsvenner på krigsstien

Med den slags “fredsvenner”, som man i disse dage møder på Facebook og andre sociale medier, behøver man ikke nogen fjender. Det er som om der er sluppet en aggressiv ånd ud af flasken blandt ellers fredelige gamle venstreorienterede fredsvenner. Reaktionerne på krigen i Ukraine har vist, at en krigs første offer ikke nødvendigvis er sandheden, som det ellers hævdes, ej heller er det de mennesker, som bliver direkte ramt af lidelse og krigsvold. Nej – krigens første offer er evnen til medfølelse. 

Læs resten