Diverse artikler og interviews
POV International, Essay d. 04/02/2019: Skolefobi
»Engang mente man, at det var de ulydige og dovne børn, som ikke gad at gå i skole. Når vi i dag taler om “skolefobi” eller “skolevægring” handler det imidlertid ikke om børn, der ikke vil gå i skole, men om børn, der ikke kan. Og der er en meget god grund til, at de ikke kan, skriver Peter Schjødt. Konkurrence- og produktionssamfundet har nemlig ikke kun konsekvenser for voksne på arbejdsmarkedet – også i folkeskolen mærker børnene det voldsomme pres fra målinger, effektiviseringer, nedskæringer og omstruktureringer.«
Berlingske, Interview d. 14/10/2018: Filosof: Frygten for at blive en fiasko i det her samfund er gigantisk
»Vi lever med stort tomrum i midten, hvor der ikke er plads til at tale om hverken det ideologiske ståsted, alternative løsninger eller den menneskelige skrøbelighed, mener filosof og forfatter Peter Johannes Schjødt. Han efterlyser, at vi for alvor begynder at tale om, hvem vi vil være.«
Kristeligt Dagblad d. 17/03/2017 interview: Vi lever på en løgn om, at det aldrig kan gå værre, end at det snart bliver godt igen
»Vi bliver i dag kulturelt opdraget til at være mere positive, end vi egentlig er, og vi har ikke et meningsfuldt sprog for det mørke, livet også kan indeholde. Derfor tror vi, at alle har det bedre, end vi selv har det. Og det gør os mere ensomme i sorgen, end vi kunne være.«
Berlingske, interview d. 08/09/2016 interview: Det værste, du kan sige til en døende, er: Det skal nok gå
»Vi mangler et særligt sprog til at kunne tale om døden, og vi skal blive bedre til at være i smerten med den døende. Filosof og forfatter Peter Johannes Schjødt fandt selv ud af, hvad han kunne bruge døden til, da han lå for døden.«
Kristeligt Dagblad, artikel d. 17/05/2016: Da min veninde fik et nyt hjerte, var det et mirakel
»Da min veninde fik et nyt hjerte, var det umuligt ikke at opleve det som et mirakel. Som hun ofte siger til mig: ”Jeg fik et nyt hjerte, som tidligere tilhørte et andet menneske.” Dét kan ikke opleves som andet end en gave. Vi håber, at hendes donors familie oplever det på samme måde: at de var med til at give et andet menneske en uvurderlig gave – midt i deres egen værste sorg.«
Arbejderen, 11/12/2015 kommentar: Moder Jord – en plet
»Vi har bevist menneskets storhed ved overhovedet at kunne sende et menneskeskabt stykke teknik ud i rummet for at tage dette selvportræt. Den forsvindende og blege plet rummer dog også kravet om selvbegrænsning og opmærksomhed på det forhold, at pletten faktisk forsvinder, når man kikker væk i et kort øjeblik, og så skal man have hjælp for at finde den igen.«
Kristeligt Dagblad, kronik d. 13/08/2015: Fristelsen til at eksistere
»Det er næsten 40 år siden, at jeg fulgte med Petra ud til dødens grænse og blev kastet tilbage i livet på en helt ny måde. Imens jeg sad og holdt hende i hånden, blev min egen angst for nogle øjeblikke afløst af fristelsen til at eksistere; til for fremtiden at gøre livet så alvorligt, at jeg hele tiden kunne mærke det. Ikke bare leve, men eksistere, ved bevidst at profitere af visheden om min egen død og ikke-eksistens.«
Politiken, kronik d. 16/11/2012: Historien om et hjerte der svigter
»Den alvor, som jeg husker Dorthe for, har naturligvis fået en helt ny forklaring: På nærmeste hold har hun oplevet, at vi ikke selv er herre over vores hjerteslag.«
Berlingske, kronik d. 12/11/2010: Det nødvendige tabu om døden
»Tidligere spillede døden en vigtig rolle i kulturen – den blev omhyggeligt beskrevet og kortlagt, så mennesket befandt sig i kendte landskaber, når det kom til livets afslutning. Det gav døden og tabuet om den et meningsfuldt indhold. I dag har vi kun de tomme tabuer tilbage, som ikke kan vejlede os i forholdet til vores egen og andres død.«
Politiken, kronik d. 12/10/2010: Døden er de levendes problem
»Som Odysseus fandt på træhesten, har døden fundet på det geniale træk altid at være lagret inden i os for uden nåde at være parat, når det gælder.«
Politiken, kronik d. 14/04/2003: Det nådesløse samfund
»Når valget står mellem barmhjertighed og nådesløs uforsonlighed, vælges det sidste. Kriterierne for det gode (og demokratiske) samfund er ikke længere omsorg, medlidenhed, tolerance, anstændighed, tilgivelse, selvkritik og lignende humanistiske værdier. I det nådesløse samfund bliver disse værdier nærmest latterliggjort, fordi de betragtes om udtryk for en eftergivenhed og forsonlighed, der repræsenterer svaghedens moral over for styrkens moral – og styrken ligger i afvisningen, den ukritiske selvhævdelse og uforsonligheden.«
Kristeligt Dagblad, 17/05/2002 interview: I hurtighedssamfundets svøbe
»Vi lever i et hastighedssamfund præget af stor udskiftning og ringe fordybelse. Men travlhed er kun godt, hvis det er en travlhed fyldt med aktiviteter, som giver oplevelsen af nærhed og livsfylde.«
Peter Johannes Schjødts blog 