Kategoriarkiv: Filosofi

Den sociale hjerne

Mine Facebook-venner har i gennemsnit omkring 300 venner hver på den sociale platform. Et vigtigt forbehold er naturligvis, at det næppe er venner i traditionel forstand. I en formel ordbogsdefinition af begrebet “ven” hedder det bl.a., at det er en ”person som man kender godt og har et gensidigt tillidsfuldt og fortroligt forhold til.” I forhold til langt de fleste Facebook-venner giver denne definition ikke nogen mening. Heller ikke ordet ”bekendt” er dækkende, fordi det er en ”person som man kender og omgås en gang imellem.” 

Indholdstunge begreber som ”ven”, ”bekendt”, ”fællesskab”, o.l. er kun i meget begrænset omfang formateret til de sociale platforme. I online-livet mister disse ord deres oprindelige betydning, fordi det vigtigste er blevet at få maksimeret antallet af forbindelser. 

Læs resten

Helvede og Himmel – det er de andre

Så snart vi bliver bevidste om os selv, begynder vi at sammenligne os med andre, og efterligne det vi ser. Hvis man ikke gør det, kommer man ikke nogen steder. Aristoteles skrev i ”Poetikken” for omkring 2300 år siden: “Det at efterligne er nemlig medfødt for mennesket lige fra barn af… ”Det er klart, at hvis man altid og udelukkende gør det, så kommer man på gale veje. Men menneske bliver man kun ved at spejle sig i andre. 

Læs resten

Eksistensens lyssprække

Man skal leve nogle år før det går op for én, at man er født. Begyndelsen kommer man kun til at kende på anden hånd. Man får alting at vide bagefter; hvordan ens forældre mødte hinanden, hvordan de forberedte sig til fødslen, hvordan den forløb, hvordan man var som barn i en tid og nogle omgivelser, som man ikke kan huske osv. osv. Men ens personlige historie er godt i gang allerede længe inden man overhovedet kommer til verden og selv begynder at medvirke til de efterfølgende generationers historie. Man fødes meget ung ind i en meget gammel verden.

Læs resten

Interview om stilhedens mange ansigter

Læs interview til Magasinet Amen, december 22: “Soundbokse i byens parker, muzak i supermarkedet, metrobyggeri, råben og skrigen i skolegården – vi lever i en larmende verden. Men måske er det slet ikke larmen, der er problemet. Mød filosof Peter Johannes Schjødt til en snak om den stilhed, der gennem historien har skræmt mennesket fra vid og sans – og måske stadig gør det…” Klik her og læs mere

Instagram som digital lykkepille

Mens Øresundstoget stille duvede ind på stationen i Lund kunne jeg ikke undgå at høre et par løsrevne ord fra en telefonsamtale bag mig: “Jeg har snart behov for noget kvalitetstid hjemme i sofaen sammen med min telefon og instagram.” Dette behov var opstået på grund af stress i hverdag, kunne jeg forstå, inden stemmen forsvandt i det almindelige mylder på perronen.

Stress er efterhånden ved at blive anerkendt som en lidelse, der er tæt forbundet med vores nuværende livsform. Måske skal man også til at anerkende den kur mod stress, som vedkommende forestillede sig – altså behovet for kvalitetstid i sofaen med telefon og Instagram – som en lidelse i sig selv.

Læs resten

Rigtige mennesker i det rigtige liv?

Moderaternes folketingsgruppe kommer til at bestå af rigtige mennesker fra det rigtige liv, sagde Lars Løkke på valgnatten. Man bliver naturligvis interesseret i, hvad et “rigtigt” menneske fra det “rigtige” liv er, når der nu er valgt 16 af slagsen ind i Folketinget. Omvendt kan man naturligvis godt blive lidt bekymret over de 163 andre på tinge, som ikke er rigtige mennesker fra det rigtige liv. Det er sgu lidt uhyggeligt.

Man bliver dog beroliget ved at kaste et blik på Moderaternes hjemmeside. Her viser det sig nemlig, at “de rigtige mennesker fra det rigtige liv” er dem, som op igennem næsten hele den politiske historie er blevet betragtet som de rigtige, altså dem fra samfundets øverste indkomstgrupper. En hurtig gennemgang af Moderaternes 50 kandidater til valget viser således en klar overvægt af ledere, selvstændige, direktører, chefer, læger, konsulenter o.l. suppleret af en gymnasieelev, en børnehavevikar og et par viceværter. Altså “rigtige mennesker fra det rigtige liv” – helt efter den borgerlige håndbog når den fortolkes af en mand som Lars Løkke. Og helt efter samme bog hentede Moderaterne da også hovedparten af stemmerne fra ikke mindst Nordsjællands Storkreds og kredse som Gentoftekredsen. Steder, hvor man kan genkende de rigtige mennesker, når man ser dem på Moderaternes valgplakater. 

Og Lars Løkke selv – manden bag denne skrapsindige politiske analyse af rigtige og mindre rigtige mennesker? Manden, som på valgnatten erklærede sejr, men i dag er sur over, at de Nordatlantiske mandater skal tælles med? Han må jo være det “over-rigtige rigtige menneske fra det over-rigtige rigtige liv” – rigtigheden personificeret i magtdyrets forklædning.

Hvad mon han selv mente med udsagnet om Moderaternes “rigtige mennesker”? Hvis man tager ja-hatten på, så har han måske ment, at de rigtige mennesker fra det rigtige liv er dem, som ikke har en lang politisk karriere bag sig som professionel levebrødspolitiker. Og på den måde er langt de fleste af Moderaternes kandidater da også ganske korrekt næsten helt jomfruelige. Dog … med Lars Løkke som en påfaldende undtagelse, hvis CV IKKE omfatter andet end magtfulde politiske poster. Et CV, som ikke ligner de “rigtige menneskers” tilværelse i “det rigtige liv”, som Løkke ellers identificerede sig selv og sit parti med på valgnatten. 

Så hov – det ser faktisk ud til at Lars Løkke selv, hverken er et rigtigt menneske eller lever et rigtigt liv. Men den slags domme hører vist hjemme i den professionelle politiske virkelighed, hvor livet uden for magtens korridorer kan være så svært at forstå, at det virker helt forkert og beboet af helt forkerte mennesker. Men det plejer jo heldigvis at være de forkerte menneskers problem. 

Danmarksdemokraterne – historien om et forudsigeligt parti

Sikkert utilsigtet har dannelsen af Inger Støjbergs nye parti fremkaldt et meget klart billede af grundlaget for politik. Partiet Danmarksdemokraterne viste sig allerede på stiftelsesdagen at være en slags politisk laboratorierotte, som kan studeres med henblik på at analysere kernen i politik – ikke kun i det nye parti, men i alle politiske partier. Fordi partiet i skrivende stund blot har eksisteret i 24 timer, er nogle ting tydelige, som hos de ældre partier efterhånden enten er glemt eller blevet tildækket under tykke lag af fernis.

Læs resten

Beskyttelsesrum

Da krigen kom til Ukraine, kom frygten til os. Siden Anden Verdenskrig har vi ellers næsten vundet hævd og brugsret til forestillingen om, at vi lever på et fredeligt sted, selv om verden har været fyldt med krige, også med dansk deltagelse, dog heldigvis langt væk. Men via bagvejen i Ukraine er krigen kommet ind i vores hverdagssprog og daglige forestillinger, som noget, der ikke udelukkende kan beskrives og betragtes på afstand. 

Læs resten

I bombens skygge

Tilbage i 2020 blev der fejret et bizart jubilæum: I 75 år havde mennesket afholdt sig fra at benytte muligheden for total selvdestruktion gennem en atomkrig. Måske havde der ikke ligefrem været fred, men ikke siden august 1945, hvor amerikanerne detonerede to atombomber over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki, havde der været anvendt atomvåben. 

Læs resten

Hvad er en krigsforbryder?

Som om krig ikke altid er en forbrydelse mod mennesker findes der faktisk et begreb som krigsforbryder, og derfor også nogle regler for krigsførelse. På den ene side ud fra den realistiske vurdering, at den menneskelige historie i stor udstrækning også er krigenes historie, uanset hvilken epoke vi slår ned på. På den anden side, fordi vi netop af den grund må forsøge at beskytte mennesker mod menneskets krige, for krigene vil tilsyneladende følge mennesket til alle tider.

Læs resten