Selvfølgelig er vi stadig i verden, men det er ikke længere helt præcist, hvad det betyder at være i verden når denne verden bliver mere og mere digitaliseret. Og ikke mindst hvad venter der os, når både vores individuelle og samfundsmæssige verden bliver reformateret af den digitale anti-verden? “Hvor er vi, når vi er i verden?”
Læs min kronik i POV International om mødet med den digitale anti-verden:
Det store spørgsmål i disse år er, hvad den demokratiske styreform skal stille op, hvis der omkring et valgt viser sig et flertal for at undvære demokratiet. Hvis der er demokratisk flertal for det, skal demokratiet så blot tillade afmonteringen af sig selv i håbet om, at den politiske proces senere vil kunne genindføre det? Eller bør demokratiet forsvare sig selv ved hjælp af udemokratiske midler? Læs mere i min kronik på POV International:
Mens regeringen vil have danskerne til at komme op i gear og arbejde noget mere, vil hver femte dansker ned i tid. Når befolkningen vil noget andet end politikerne, er det ikke altid værst for befolkningen. Det er politikerne, som er på valg, ikke befolkningen. Færre og færre vil acceptere blot at skulle indlære sig, hvordan stress håndteres. Derfor vil der komme en modbevægelse med masser af nye initiativer i kampen om tiden. Læs mere i min kronik om vejen til langsomheden:
Den seneste undersøgelse af danskernes sundhed viser, at frygten for ikke at være god nok er udbredt, ikke mindst blandt unge. Kravet om succes, perfektion, skønhed og anerkendelse er blevet til en udbredt og skrækindjagende følelse af utilstrækkelighed, hvor svaret på det eksistentielle spørgsmål “Hvem er jeg?” lyder: “Jeg er en, som ikke er god nok.” Læs mere her:
Hvordan kan et meget lille mindretal, måske blot en enkelt person, tyrannisere friheden for et meget stort flertal? Hvad er det, som disse autoritære strømninger antages at kunne give mennesker, som støtter op bag dem? Hvad er der sket, siden autoritære folkelige bevægelser ledsaget af “stærke mænd af rette støbning” dukker op netop nu og vinder folkelig opbakning, ikke kun i fjerne lande uden stærke demokratiske traditioner, men også her i Europa, i vores umiddelbare nærområder, og blandt vores nærmest alliancepartnere? Læs mere i min kronik på POV International:
Det eneste, man kan være sikker på er, at kommer der krig, så bliver det ikke de ansvarlige politiske ledere, som kommer til at betale den højeste pris – det gør deres civilbefolkninger. Siden Anden Verdenskrig er der udgivet adskillige officielle pjecer for at vejlede befolkningen om, hvad man skal gøre, hvis der bliver krig. Det skyldes naturligvis, at de største omkostninger og tab i en krig bæres af den civile befolkning. Tab af civile liv er ofte lang større end blandt de militære styrker, og i hvert fald mange, mange gange større end blandt dem, som har magt til både at begynde og afslutte en krig. Læs mere i min kronik på POV International:
I dag har håbet flyttet sig væk fra det politiske niveau for at lejre sig i den mindst tænkelige skala, nemlig i det enkelte menneskes personlige og individuelle følelsesliv. Men hvem kan undre sig over, at mennesket begynder at orientere sig mod sine personlige hæmorider, eller ser sig selv i forlængelse af den terapeutiske kulturs dogmer om egenomsorg, selvkærlighed, personlig udvikling, livskvalitet, jeg-optagethed m.m.?
Læs mere i min kronik i POV International:
Omkring 900 gange er hjertet nævnt i Det Gamle Testamente; en del færre gange i Det Nye Testamente. Ofte henviser Bibelen til hjertet for at gøre abstrakte følelser som kærlighed, venskab, næstekærlighed, omsorg, hjælp, fred og barmhjertighed til noget livsnært, til noget legemligt, og dybest set er det vel også det, som vi gerne vil have julen til at repræsentere, og derfor bruges hjertet som “julehjerte”, altså som symbol på, hvilke værdier julen bør repræsentere.
Læs mere i min kronik på POV International:
Samfundstjeneste er en straf, som man kan idømmes for at have begået kriminalitet. Det er sjældent, at straffeloven giver anledning til samfundsmæssige visioner. Men ideen om samfundstjeneste burde vel ikke udelukkende være et anliggende for straffeloven. Det er naturligvis ikke sikkert, at det var straffelovens begreb om samfundstjeneste, som op til det seneste valg inspirerede Lars Løkke til tanken om en borgerpligt. Men i Moderaternes partiprogram er der et afsnit, som spiller lige ind i den klassiske politiske diskussion om forholdet mellem individ og samfund: “Det moderne Danmark er ikke kun truet udefra, men også af en begyndende mangel på sammenhængskraft. Vi lever i større og større grad vores liv sammen med mennesker, der ligner os selv samtidig med, at der bliver større og større diversitet i befolkningen.” I Moderaternes partiprogram hedder det derfor, at der ”er brug for at gøre noget nyt og anderledes for at sikre, at fremtidens generationer får de værdier, der holder vores fællesskab oppe, ind under huden.”
Læs restenMennesker slås ikke kun, fordi de er forskellige, men fordi de er ens. Vi har altid den samme fjende, nemlig de andre (syndebukken), og glemmer, at for de andre er det os, som er de andre og dermed syndebukken. Heri ligner de to parter hinanden, som f.eks. helt aktuelt i kampene mellem Israel og Hamas. Begge parter ønsker at eksistere, men har gjort sig til hinandens forbandede tvillinger og er blevet fordoblet i gensidig vold.
Læs mere i min kronik om om “Nederdrægtighedens verdenshistorie” på POV International:
Peter Johannes Schjødts blog 