Forfatterarkiv: Peter Johannes Schjødt

Vores mor – som vi aldrig så hende

4 svar

Det har været Mors Dag i dag, hvor vi har fejret den kvinde, som vi tror vi kender. Da jeg i morges sad og kikkede på fotografier af min mor, så jeg en kvinde, som jeg ikke har kendt og aldrig har set i virkeligheden. Det var det helt gamle fotoalbum jeg havde fået fat i, fra tiden før mig. Min mor havde været her på Kloden i 38 år, før jeg dukkede op. Derefter blev hun min mor og så levede vi i fælles tid i 39 år. Jeg kender kun kvinden på billedet som min mor, selv om hun på det tidspunkt, hvor det blev taget, ingen anelse havde om mig, og heller ikke om den mand, som skulle blive min far. Det er et af mine yndlingsbilleder af hende. Her er min mor, som jeg aldrig så hende, men jeg synes hun er ufattelig smuk. Det åbne blik ud mod verden skulle senere udgøre den sfære af kærlighed, hvorfra min egen verden kunne vokse frem. 

Læs resten →

Det samfundsskabte mareridt

Skriv en kommentar

Jo ældre man bliver, jo mere skal man kunne rumme – af den simple årsag, at man får indsamlet flere og flere oplevelser, mere og mere erfaring, efterhånden som livet går. Og ikke mindst skal man jo paradoksalt nok også kunne rumme alt det, som man mister gennem tilværelsen. Specielt med hensyn til det sidste tror jeg ikke, at nogen kan lære os at håndtere denne erfaring. Spørgsmålet er hvordan erfaringen kan mødes, uden at den udvikler sig til et mareridt. 

Læs resten →

Det er dansk, det er … 

Skriv en kommentar

Hver nytårsaften følger næsten halvdelen af befolkningen dronningens nytårstale. Uanset det mere dagsaktuelle indhold så handler regentens tale generelt om at give publikum muligheden for at føle sig som danskere, måske endda som et folk. Og folket lytter når regenten henvender sig, det viser de årlige seer- og lyttertal. Men findes der overhovedet sådan noget, som et dansk folk? Dronningen omtaler folket som et vi, altså som en gruppe, der oplever sig som værende i samme båd. Men hvor skal vi lede efter dette folk? 

Læs resten →

Kampen om hjernen

Skriv en kommentar

En hurtig Google-søgning på ordet “kommunikationskursus” resulterer i over 8.000 hits. Søger man på ordet “tænkekursus” kommer der nul hits, ledsaget af et forslag om i stedet at søge på “tegnekursus”. Antallet af kurser i kommunikation og formidling er overvældende. Det samme gør sig ikke gældende når det drejer sig om kurser i tænkning. Men når der nu tales så meget om forudsætningerne for god kommunikation, burde der vel også være lidt fokus på forudsætningerne for kunne at tænke over, hvad der rent faktisk skal kommunikeres. Det virker som om kommunikation antages for at være så svært, at det skal læres, mens tænkning er hvermandseje; noget som alle automatisk har adgang til.

Læs resten →

Individuelle rettigheder – fællesskabets ansvar

Skriv en kommentar

Forestil dig, at du kikker ud over et hav; et bevægeligt og bølgende menneskehav med over 8 milliarder mennesker. Her må vi lære den vanskelige kunst at være små og gensidigt afhængige. Allerede for mange år siden blev det nemlig besluttet at alle, i dette verdenshav af mennesker, har de samme grundlæggende rettigheder. Det skyldes den mest vidtrækkende og ambitiøse beskrivelse af mennesket, som nogensinde er formuleret: “Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.” 

Læs resten →

Udemokratiske demokrater

1 kommentar

Magtfuldkommenhed er blevet den nuværende regerings patologiske udtryk. Regeringen har kun siddet i lidt over 100 dage, men forestiller sig tilsyneladende allerede, at den er valgt en gang for alle. Da Lars Løkke i slutningen af marts blev spurgt til regeringens stærkt faldende vælgeropbakning svarede han: “Det eneste, der kan vælte SVM-regeringen, er regeringen selv. Det har den ingen planer om.” Og så tilføjede han: “Det hører også med til historien, at der ikke er noget alternativ til denne her regering.” For Løkke og regeringen er det måske en ligegyldig detalje, men i et demokrati er der altid et alternativ til den siddende regering. 

Læs resten →

Den digitale protese

1 kommentar

Østerport Station: venter på S-toget. Tidligere havde mange trukket cigaretparken op og taget sig en smøg i ventetiden. Jeg kikker mig omkring; ingen ryger, alle står med en smartphone. Lidt senere i toget mod Ordrup, hvor mange for få år siden havde fundet avisen frem, men i dag sidder med øjnene og opmærksomheden klistret til den smartphone, som ikke alene er blevet det perfekte filter for ventetidens tomme øjeblikke, men også fungerer som en digital protese med direkte adgang til information, kommunikation, dating, møder, sex, venner, underholdning, social anerkendelse, indkøb, og ikke mindst viden om, hvordan vi bør være og se ud, hvordan vi skal føle og forstå os selv og vores placering i verden – det hele på samme tid. 

Læs resten →

Guds udvalgte kød?

2 svar

Hver især lever vi med en sikker viden om, at vores individuelle liv og væsen er enestående. Den oplevelse er måske nedarvet fra forestillingen om, at mennesket er Guds udvalgte skabning. Men det er jo ikke svaret på, hvad mennesket er. Videnskaben har introduceret et ganske afgørende korrektiv ved at beskrive mennesket, som en tilfældig udviklet dyreart. Mennesket er dog fortsat det eneste væsen her på planeten, som har både evnen og lysten til at diskutere, hvad det selv er. 

Læs resten →

Tilbage til fremtiden

Skriv en kommentar

Noget kan ske så tilfældigt, at det er svært at tro på tilfældet. Som for et par dage siden, da jeg kikkede ind hos min antikvarboghandler, og kom ud med et lille hæfte, som jeg ikke havde ledt efter, men alligevel købte. Det var nogle fortællinger af den danske forfatter Niels E. Nielsen. Få kender ham sikkert i dag, men som helt ung slugte jeg hans science fiction-bøger.

Bogens krøllede forside indikerede en vis alder, ligesom den oprindelige pris var fra en anden tid: 1,75 kr. Senere fandt jeg ud af, at den var fra 1957; tilfældigvis det år, hvor jeg blev født. Bogen hed “Foran Fremtidens Tærskel,” hvilket passede fint, da jeg jo selv havde stået foran fremtidens tærskel i 1957. 

Læs resten →

Mental gidseltagning

2 svar

Man bliver taget som gidsel. Det kan næsten ikke undgås. Så snart mennesket begynder at tænke, befinder det sig i en gidselsituation; kidnappet af temaer, som er langt større end det enkelte individ, og med et overskud af betydning. Temaer, som er afgørende for vores eksistens, fordi de virker tvingende ind på både det individuelle og det samfundsmæssige liv. Et af de temaer, som til alle tider har kidnappet mennesket og holdt det som gidsel, kan sammenfattes i formlen mig-dig/os-dem.

Læs resten →