Kategoriarkiv: Ukategoriseret

Det græske spejl

Hvad sker der, hvis man spejler en moderne dansk bank i værdierne fra en gammel mytologisk verden? Det drejer sig om den græske mytologi, som har tråde til 1000 år f.v.t.  Af den grund kunne nogen måske fristes til at kalde myterne for gammel overtro. Men intet kunne være mere forkert. Som spejl for meget af det som foregår i nutidens verden, er de hverken outdated eller ren overtro. Bank- og finansverdenen er i virkeligheden blot et af mange eksempler på, at mytologien kan kaste lys over det, som i nutidens verden ellers ofte trives bedst i dunkelhedens mørke. 

Læs resten

Et krigsbarn fra Ukraine

På dette tidspunkt for et år siden blev mit barnebarn født. Næsten på samme tid fødte min ukrainske venindes søster også et barn. Vi var begge to begejstrede, og glædede os sammen over de nyfødte, på den sociale platform, hvor vi havde mødt hinanden i et fagligt netværk. Efter nogle dage blev der længere mellem mulighederne for at udveksle historier om de to fantastiske babyer. Sophia, som min veninde hedder, måtte flygte, fordi Rusland havde indledt en krig mod hendes land, og Kyiv blev et usikkert sted at være for hende og familien med den lille nyfødte. 

Læs resten

Det paradoksale demokrati

Demokratiet er det eneste politiske system som frivilligt åbner dørene for sine fjender, giver dem rettigheder og beskyttelse, stiller en platform til deres rådighed og endda muligheden for til at blive valgt ind i de demokratiske institutioner.

Den franske filosof Jean-Francois Revel skrev i 1983, at demokratiet måske kun bliver en episode i historien, fordi det lukker øjnene for de trusler, som opstår på grund af dets tolerante åbenhed. I bogen, Hvordan demokratierne går til grunde, argumenterede han for at datidens kommunisme ikke kun var en ydre fjende, i form af Sovjetunionen, men først og fremmest en indre fjende for demokratierne: “Demokratiets indre fjende har let spil, da den udnytter den ret til opposition, der er en integrerende del af selve demokratiet.” En paradoksal styreform, kaldte Revel demokratiet, fordi det åbner døren for sine fjender.

Læs resten

Samfundstjeneste

Samfundstjeneste er en straf, som man kan idømmes, for at have begået kriminalitet. Ifølge straffeloven kan en ubetinget fængselsstraf i visse tilfælde ændres til mindst 30 og højest 300 timers ulønnet tjeneste for det danske samfund. 

Mens fængselsstraf isolerer de dømte fra samfundet, skal samfundstjeneste ideelt integrere dem i samfundet. I forbindelse med samfundstjeneste som straf argumenteres der for, at det skal og kan lære de dømte noget om vores fælles samfund, så de ikke begår kriminalitet i fremtiden. En repræsentant fra Kriminalforsorgens samfundstjenesterejsehold har således sagt, at “Samfundstjeneste fungerer godt og bidrager til samfundet.” Og en, som har prøvet det, siger, “Man ændrer ikke holdning, fordi man får at vide, at noget er forkert. Samfundstjenesten har derimod givet mig noget andet.” 

Her skal det imidlertid ikke handle om de forskellige straffeformer, vi har til rådighed. Men fra det strafferetslige begreb om samfundstjeneste kan der godt tænkes lidt videre: kunne det at gøre samfundet en tjeneste være en pligt for alle og ikke kun en straf for kriminelle? Den eftertanke dukkede tilsyneladende op i hovedet på Lars Løkke under den seneste valgkamp, men druknede i de mere medievenlige politiske ligegyldigheder.

Læs resten

Interview om stilhedens mange ansigter

Læs interview til Magasinet Amen, december 22: “Soundbokse i byens parker, muzak i supermarkedet, metrobyggeri, råben og skrigen i skolegården – vi lever i en larmende verden. Men måske er det slet ikke larmen, der er problemet. Mød filosof Peter Johannes Schjødt til en snak om den stilhed, der gennem historien har skræmt mennesket fra vid og sans – og måske stadig gør det…” Klik her og læs mere

Essay om krigen i Ukraine og Europas fremtid

2000-tallet er blot 22 år gammelt, men føles allerede, som om det har været en lang række af jordskælv. Hvor mange gange på de blot 22 år er det ikke blevet sagt, at verden har ændret sig og ikke mere vil blive den samme? Måske kan vi stadig ikke tillade os at kalde vores århundrede for et ekstremernes århundrede, som den engelske historiker Eric Hobsbawn kaldte 1900-tallet. Men der er allerede bevægelser i undergrunden, som kunne pege i den retning. Læs mere på Point of View International.

Vi fik så meget

I 2017 skrev jeg et digt, som jeg er ked af at skulle gentage i dag. Men denne uge har været så frygtelig. Siden torsdag er Ukraine blevet invaderet. Mennesker er på flugt, volden eskalerer, de menneskelig tab og omkostninger øges time for time. Og i eftermiddag begyndte Putin at true med atomvåben. Men – denne uge har også været vidunderlig: Kort tid inden midnat sidste søndag fik vi en lille nyfødt ind i familien. Kun en uge gammel er hun det bedste bevis for, at gale mænd med store bomber altid vil tabe til livet. Alle der har mærket og hørt et liv vågne til verden ved nemlig at:

Vi fik arme 
for at kunne støtte hinanden
ikke for at kunne angribe

Vi fik hænder
for at kunne kærtegne
ikke for at kunne bære våben

Vi fik ben
for at kunne gå i møde
ikke for at kunne forfølge

Vi fik øjne
for at kunne se hinanden
ikke for at kunne lukke dem

Vi fik så meget
ikke for at kunne beholde
men for at kunne dele

Lovprisning af kærligheden

Mandag i denne uge var det Valentinsdag; de elskendes helligdag. Det giver god mening at fejre kærligheden. Det er nemlig, som den franske filosof Alain Badiou skriver: “Den overbevisning, at enhver udelukkende forfølger sin egen interesse, er … vidt udbredt i verden i dag. Kærligheden er et modbevis”. 

Læs resten

Konstruktiv pessimisme

Man kan vælge at være optimist til det sidste; som f.eks. manden, der faldt ud ad vinduet på 20. etage. Da han passerede 8. etage, sagde han: “det går jo stadig meget godt”. I nuet havde han ret, men de fleste vil nok alligevel opfatte det, som en benægtelse af virkeligheden.

Manden, på vej forbi 8. etage, i et fatalt styrt mod jorden, kan være sindbillede på de senere års forgiftede, version af optimismen. Her handler det selvfølgelig om den professionelle politiske optimisme, der hersker trods den ultimative klimakatastrofe, som videnskaben har ganske sikker viden om vil indtræffe, hvis den forgiftede optimisme ikke erstattes af en konstruktiv pessimisme, som tager hensyn til det, vi rent faktisk ved.

Læs resten

Om at lytte til eksperter når det gælder covid-19, men ikke når det gælder flygtninge

Sammenlignet med mange andre regeringsledere, kom Mette Frederiksen med en indsigtsfuld og moralsk reaktion på Covid-19. Det skal vi være glade for, fordi det fra begyndelsen betød inddragelse af eksperter, som vidste noget og tog epidemien alvorligt. At Mette Frederiksens håndtering af epidemien har taget sig klog og moralsk ud var imidlertid ikke tilsigtet, men kan ene og alene begrundes med, at der tilfældigvis var stor folkelig opbakning til den strategi, som eksperterne og videnskaben anbefalede – og som derfor blev den danske vej. 

Mette Frederiksen er hverken mere indsigtsfuld eller moralsk end andre populistister. Det gik bare op for hende, at videnskaben og eksperternes råd vandt genklang i befolkningen, og da den forpjuskede borgerlige fløj ikke havde andet havde at byde på, så gentog hun med forskellige variationer udsagn af typen: “Vi skal lytte til eksperternes prognoser.” At det blev sådan, var vores store held, for det er ikke et selvstændigt mål for Mette Frederiksen, at regeringen skal bygge på videnskabelig indsigt og god moral. 

Først ville statsministeren have os til at lytte til eksperterne og de internationale organisationer. Det var da det handlede om Covid-19 og det fik utilsigtet regeringen til at fremstå som klog og moralsk. Nu vil statsministeren så alligevel ikke have os til at lytte til eksperter og internationale organisationer, selv om det fortsat vil være både indsigtsfuldt og moralsk at gøre det. 

Nu er det nemlig Mette Frederiksens vurdering, at der vil være folkelig opbakning til at følge en direkte uklog og umoralsk politik. Så altså – nu skal vi ikke længere lytte til eksperter og internationale organisationer, som på baggrund af deres ekspertviden og særlige indsigt advarer og fraråder, at Danmark begynder at sende syriske flygtninge tilbage til Syrien. Den slags eksperter og viden har regeringen bestemt ikke brug for, selv om statsministeren i forbindelse med Covid-19 bl.a. sagde, at det er svært at gå længere end det, som “mange eksperter finder ansvarligt.” 

Men det er det, som regeringen nu er ved. At erklære Syrien som sikkert og derfor begynde at hjemsende de syriske flygtninge svarer til, at statsministeren havde erklæret covid-19 for uskadelig og derfor intet foretaget sig for at afhjælpe konsekvenserne af epidemien. Begge dele er i lige høj grad i strid med, hvad eksperter ved og hvad god moral tilsiger.

I forbindelse med Covid-19 sagde Mette Frederiksen gentagne gange, at regeringen forsøgte at gøre det “med rådgivning fra eksperter.” Igen: Det er det modsatte de gør nu, hvor det gælder livet for syriske flygtninge. Ingen eksperter eller internationale organisationer anbefaler det som en klog og moralsk bæredygtig strategi, at sende syriske flygtninge tilbage til Syrien; det er simpelthen for farligt. Når det drejer sig om Covid-19 vil statsministeren have os til at tro på eksperternes råd. Når det drejer sig om flygtninge vil hun ikke lytte til eksperterne. 

Mette Frederiksen havde befolkningens opbakning til at lytte til de medicinske eksperter. Den opbakning satser hun også på, når hun afviser at lytte til eksperterne på flygtningeområdet, og desuden heller ikke vil forholde sig til ekspertanalyser fra egne myndigheder. Det er det, man kalder rendyrket populisme. 

Siden Helle Thorning-Schmidt har Socialdemokratiet været helt uden moralsk orienteringsevne. Mette Frederiksen er endnu et symptom på, at partiets talentafdeling ikke længere har meget at byde på. Sammen med de andre borgerlige partier fremstår Socialdemokratiet som et komplet moralsk tomrum, fyldt med politikere, som hverken moralsk eller intellektuelt er i stand til i stand til at forstå dybden og konsekvenserne af deres opgave. 

Under Covid-19 var vi heldige. For de syriske flygtninge kan vi kun håbe på heldet, som imidlertid er helt afhængig af, at rigtig mange danskere viser, at de ikke vil acceptere regeringens kyniske populisme, som truer fremtiden, livet og værdigheden for udsatte mennesker, som det rent faktisk står i regeringens magt at hjælpe.