Samfundstjeneste er en straf, som man kan idømmes for at have begået kriminalitet. Det er sjældent, at straffeloven giver anledning til samfundsmæssige visioner. Men ideen om samfundstjeneste burde vel ikke udelukkende være et anliggende for straffeloven. Det er naturligvis ikke sikkert, at det var straffelovens begreb om samfundstjeneste, som op til det seneste valg inspirerede Lars Løkke til tanken om en borgerpligt. Men i Moderaternes partiprogram er der et afsnit, som spiller lige ind i den klassiske politiske diskussion om forholdet mellem individ og samfund: “Det moderne Danmark er ikke kun truet udefra, men også af en begyndende mangel på sammenhængskraft. Vi lever i større og større grad vores liv sammen med mennesker, der ligner os selv samtidig med, at der bliver større og større diversitet i befolkningen.” I Moderaternes partiprogram hedder det derfor, at der ”er brug for at gøre noget nyt og anderledes for at sikre, at fremtidens generationer får de værdier, der holder vores fællesskab oppe, ind under huden.”

Måske ville det være bedre, hvis Jorden var flad. Så var det mere tydeligt, hvor dens grænse lå, fordi man skulle passe på, ikke at falde ud over kanten og ned i det uvisse. Men selv om jorden er kugleformet, har den alligevel en kant og grænse, som menneskene kan falde ud over. Tilmed overskrides denne grænse konstant, bl.a. i dag d. 2. august 2023, hvor det er Earth Overshoot Day. Det er den dag i løbet af et kalenderår, hvor Jordens befolkning har forbrugt den mængde ressourcer, som den lille planet har mulighed for at gendanne på et helt år.

Muligheden for udbredelse af såkaldt kunstig intelligens har ramt os som en hammer. Det overraskende er dog den ledsagende overraskelse. Måske afspejler forestillingen om kunstig intelligens menneskets manglende formåen til selv at tænke. Måske er kunstig intelligens den tankeløse hallucination om tænkning. Nu taler man jo ikke om kunstig tænkning, men om kunstig intelligens. Men hverken naturlig eller kunstig intelligens resulterer af sig selv i god tænkning. Tænkning er imidlertid afgørende, hvis kunstig intelligens ikke for alvor skal sætte mulighederne for kritisk og moralsk eftertanke ud af spillet.

Hver nytårsaften følger næsten halvdelen af befolkningen dronningens nytårstale. Uanset det mere dagsaktuelle indhold så handler regentens tale generelt om at give publikum muligheden for at føle sig som danskere, måske endda som et folk. Og folket lytter når regenten henvender sig, det viser de årlige seer- og lyttertal. Men findes der overhovedet sådan noget, som et dansk folk? Dronningen omtaler folket som et vi, altså som en gruppe, der oplever sig som værende i samme båd. Men hvor skal vi lede efter dette folk?