Kategoriarkiv: Ukategoriseret

Kapitalismen: “Det’ de riges paradis, men jeg syn’s fan’me det er synd.”

Skriv en kommentar

De rigeste mennesker i verden har formuer, som er ubegribelige. Hvis vi blot tager den rigeste håndfuld, så er deres rigdom større end den fattigste halvdel af menneskeheden. Det er næppe overdrevet at sige, at kapitalismen har sejret ad helvede til, siden kommunismen og socialismen blev spillet af banen. Siden har regeringer over alt i verden medvirket til at skabe økonomiske regler, som entydigt favoriserer rigdom frem for arbejde. Som aktivisten og den politiske kommentator Grace Blakeley skriver i bogen “Rovdyrkapitalisme”: “De har sænket skatterne for de rige, skabt smuthuller, som højtlønnede skatterådgivere kan udnytte, og ignoreret de omfattende skattely. De privatiserede offentlige aktiver og deregulerede finansverdenen, hvilket skabte de perfekte betingelser for, at de superrige kunne få endnu mere ud af resten af os.” Læs mere i min kronik på POV International:

Sådan er kapitalismen

Vrede uden mål og med

Skriv en kommentar

Vrede og raseri. Om det er internationalt, nationalt eller lokalt, så er det de emotionelle drivkræfter, og ikke rationaliteten, som i disse år er ved at omskabe verden. Vi lever i ”Vredens tidsalder”. Nutidens politiske og sociale stemning finder næring i en omsiggribende atmosfære af gensidig frygt og mistænksomhed, hvor enhver oplevelse af forskellighed omdannes til uforsonlighed, fjendskab og vrede. Når nervøsitet, frygt og usikkerhed bliver den dominerende stemning i et samfund, så får vreden licens til at vokse og sprede sig, så legitime politiske konflikter bliver til kamp om overlevelse. Læs mere her:

Vredens tid: Når vreden tager magten

Demokratiet på tilbagetog

Skriv en kommentar

Hidtil har Danmark klaret sig uden om de værste højrefløjs-excesser og står i dag som en af de få undtagelser i Europa, hvor højrefløjspartier med populistiske og autoritære tendenser ikke har formået at vinde fodfæste. Men hvad er det lige, vi kan lære af lande, der har været knapt så heldige? Hvad er det, som har fået lov til at udvikle sig i lande som fx Frankrig, hvor der tales om det kommende valg som et skæbnevalg, fordi forudsætningerne for det liberale demokrati kan komme i spil i kampen for at etablere et troværdigt alternativ til den voksende højrefløj? Læs mere i min kronik i POV International om demokratiets tilbagetog:

Politisk overophedning efter EU-valget

Befolkningen vil have demokrati, men er utilfredse med demokratiet

Skriv en kommentar

Diskussionerne op til det kommende europaparlamentsvalg kunne være en anledning til at tematisere dilemmaet, at det store flertal gerne vil leve i et demokrati, men på den anden side er meget utilfredse med den måde, som de aktuelle demokratier fungerer på. Læs mere i min kronik på POV International

Demokratiets fremtid bliver det skjulte tema ved EU-valget

Min mor, som jeg ikke kendte hende

Skriv en kommentar

En kvinde træder ikke først ind i historien, når hun bliver mor. Hun inkarneres ikke først som menneske med fødslen af et barn. Jeg vil fejre mors dag ved at hylde de år af hendes liv, hvor min mor overhovedet ikke var påvirket af mig, ikke havde født mig, ikke fyldte sit liv med det at være min mor. Det er et mysterium, at et menneske, der har stået mig så nær som min mor, nærmest er en fremmed på fotografierne fra før hun blev min mor. Hun er som en fiktion, trods den ubestridelige virkelighed, som ungdomsbillederne dokumenterer. Læs mere på POV International:

Mors dag: Kvinden, jeg tror, jeg kender

Velkommen til den digitale anti-verden

Skriv en kommentar

Selvfølgelig er vi stadig i verden, men det er ikke længere helt præcist, hvad det betyder at være i verden når denne verden bliver mere og mere digitaliseret. Og ikke mindst hvad venter der os, når både vores individuelle og samfundsmæssige verden bliver reformateret af den digitale anti-verden? “Hvor er vi, når vi er i verden?”

Læs min kronik i POV International om mødet med den digitale anti-verden:

Livet i den digitale anti-verden

Frygten for fiasko

Skriv en kommentar

Den seneste undersøgelse af danskernes sundhed viser, at frygten for ikke at være god nok er udbredt, ikke mindst blandt unge. Kravet om succes, perfektion, skønhed og anerkendelse er blevet til en udbredt og skrækindjagende følelse af utilstrækkelighed, hvor svaret på det eksistentielle spørgsmål “Hvem er jeg?” lyder: “Jeg er en, som ikke er god nok.” Læs mere her:

Frygten for fiasko

Julehjerter og andre hjerter

Skriv en kommentar

Omkring 900 gange er hjertet nævnt i Det Gamle Testamente; en del færre gange i Det Nye Testamente. Ofte henviser Bibelen til hjertet for at gøre abstrakte følelser som kærlighed, venskab, næstekærlighed, omsorg, hjælp, fred og barmhjertighed til noget livsnært, til noget legemligt, og dybest set er det vel også det, som vi gerne vil have julen til at repræsentere, og derfor bruges hjertet som “julehjerte”, altså som symbol på, hvilke værdier julen bør repræsentere.
Læs mere i min kronik på POV International:

Hjerternes fest?

Personlig tillid og systemtillid

Skriv en kommentar

Der er forskel på tillid i hverdagens menneskelige relationer og tillid til de bærende samfundsmæssige og politiske institutioner. Men tillid er nødvendig begge steder, og det er et problem, at vi tilsyneladene mister mere og mere tillid til samfundets forskellige institutioner. Virkeligheden er nemlig for kompleks til, at det enkelte menneske selv kan have fuldstændig og reel kontrol med, hvilken viden og hvilke informationer der tilflyder det. I dag er vi i princippet aldrig informeret nok eller har viden nok, fordi der er informationer og viden i en overvældende mængde. Tillid knytter sig til at kunne udholde at handle alligevel på et grundlag, som altid kunne have været anderledes.
Læs mere i min kronik på POV International:

Tillid eller kaos?

Fremtiden tilhører ikke os, men vi ødelægger den

Skriv en kommentar

Når det handler om konsekvenserne af klimaforandringerne, virker det, som om fremtidens generationer blot består af kropsløse spøgelser. Men også i fremtiden vil mennesker møde verden med kroppen forrest. De kommende generationers livsmuligheder vil afhænge af den samme fysiske biosfære, som deres forældre, bedsteforældre, oldeforældre, tipoldeforældre og alle forfædre fra tidernes morgen har haft som livsrum og handlet og levet i.

Læs mere i min kronik i dagens udgave af POV International:

Destruktiv optimisme eller konstruktiv pessimisme?