Døden er de levendes problem, og der er ikke noget som døden, der kan skærpe opmærksomheden på livets vigtigste spørgsmål. På den måde er det dagsaktuelle spørgsmål om aktiv dødshjælp en enestående mulighed for at tale om et emne, som ellers er ret tabubelagt.
LÆS MERE I MIN KRONIK OM AKTIV DØDSHJÆLP PÅ POV INTERNATIONAL:
Kategoriarkiv: Ukategoriseret
Klima-tvang?
Klimapolitikken står ikke kun over for det gigantiske problem at skulle imødegå truslen fra klimaforandringer, som man dybest set er kommet alt for sent i gang med at tage seriøst, men vil i stigende grad også blive mødt af det problem, at store befolkningsgrupper (vælgere) ikke stemmer i og accepterer de dybtgående forandringer, som helt lavpraktisk truer deres hverdag her og nu.
Hvad med den forudsigelige konfrontation mellem dem, som vil, og dem som ikke vil, eller som frygter, at deres livsform vil bukke under, allerede i klimaomlægningernes første faser?
Mens frihed, selvbestemmelse o.l. har været ledestjernen for de politiske partier i de seneste årtier, kan det pinagtige spørgsmål om tvang imidlertid blive det uønskede, men store politiske dilemma i de kommende årtier. Læs mere i min kronik på POV International:
I samme båd?
Måske ville det være bedre, hvis Jorden var flad. Så var det mere tydeligt, hvor dens grænse lå, fordi man skulle passe på, ikke at falde ud over kanten og ned i det uvisse. Men selv om jorden er kugleformet, har den alligevel en kant og grænse, som menneskene kan falde ud over. Tilmed overskrides denne grænse konstant, bl.a. i dag d. 2. august 2023, hvor det er Earth Overshoot Day. Det er den dag i løbet af et kalenderår, hvor Jordens befolkning har forbrugt den mængde ressourcer, som den lille planet har mulighed for at gendanne på et helt år.
Læs restenFra internet til splitternet
Frygt er et af de stærkeste sociale bindemidler. Det er en lim, der binder mennesker sammen, ved hjælp af grænsedragningen mellem os og dem. Frygten for “de andre” er en langt stærkere social lim end f.eks. opslutningen bag positive visioner for fremtiden.
Læs restenKunstig intelligens tænker ikke – gør mennesket?
Muligheden for udbredelse af såkaldt kunstig intelligens har ramt os som en hammer. Det overraskende er dog den ledsagende overraskelse. Måske afspejler forestillingen om kunstig intelligens menneskets manglende formåen til selv at tænke. Måske er kunstig intelligens den tankeløse hallucination om tænkning. Nu taler man jo ikke om kunstig tænkning, men om kunstig intelligens. Men hverken naturlig eller kunstig intelligens resulterer af sig selv i god tænkning. Tænkning er imidlertid afgørende, hvis kunstig intelligens ikke for alvor skal sætte mulighederne for kritisk og moralsk eftertanke ud af spillet.
Læs restenDet er dansk, det er …
Hver nytårsaften følger næsten halvdelen af befolkningen dronningens nytårstale. Uanset det mere dagsaktuelle indhold så handler regentens tale generelt om at give publikum muligheden for at føle sig som danskere, måske endda som et folk. Og folket lytter når regenten henvender sig, det viser de årlige seer- og lyttertal. Men findes der overhovedet sådan noget, som et dansk folk? Dronningen omtaler folket som et vi, altså som en gruppe, der oplever sig som værende i samme båd. Men hvor skal vi lede efter dette folk?
Læs restenIndividuelle rettigheder – fællesskabets ansvar
Forestil dig, at du kikker ud over et hav; et bevægeligt og bølgende menneskehav med over 8 milliarder mennesker. Her må vi lære den vanskelige kunst at være små og gensidigt afhængige. Allerede for mange år siden blev det nemlig besluttet at alle, i dette verdenshav af mennesker, har de samme grundlæggende rettigheder. Det skyldes den mest vidtrækkende og ambitiøse beskrivelse af mennesket, som nogensinde er formuleret: “Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.”
Læs restenDen digitale protese
Østerport Station: venter på S-toget. Tidligere havde mange trukket cigaretparken op og taget sig en smøg i ventetiden. Jeg kikker mig omkring; ingen ryger, alle står med en smartphone. Lidt senere i toget mod Ordrup, hvor mange for få år siden havde fundet avisen frem, men i dag sidder med øjnene og opmærksomheden klistret til den smartphone, som ikke alene er blevet det perfekte filter for ventetidens tomme øjeblikke, men også fungerer som en digital protese med direkte adgang til information, kommunikation, dating, møder, sex, venner, underholdning, social anerkendelse, indkøb, og ikke mindst viden om, hvordan vi bør være og se ud, hvordan vi skal føle og forstå os selv og vores placering i verden – det hele på samme tid.
Læs restenTilbage til fremtiden
Noget kan ske så tilfældigt, at det er svært at tro på tilfældet. Som for et par dage siden, da jeg kikkede ind hos min antikvarboghandler, og kom ud med et lille hæfte, som jeg ikke havde ledt efter, men alligevel købte. Det var nogle fortællinger af den danske forfatter Niels E. Nielsen. Få kender ham sikkert i dag, men som helt ung slugte jeg hans science fiction-bøger.
Bogens krøllede forside indikerede en vis alder, ligesom den oprindelige pris var fra en anden tid: 1,75 kr. Senere fandt jeg ud af, at den var fra 1957; tilfældigvis det år, hvor jeg blev født. Bogen hed “Foran Fremtidens Tærskel,” hvilket passede fint, da jeg jo selv havde stået foran fremtidens tærskel i 1957.
Læs restenMental gidseltagning
Man bliver taget som gidsel. Det kan næsten ikke undgås. Så snart mennesket begynder at tænke, befinder det sig i en gidselsituation; kidnappet af temaer, som er langt større end det enkelte individ, og med et overskud af betydning. Temaer, som er afgørende for vores eksistens, fordi de virker tvingende ind på både det individuelle og det samfundsmæssige liv. Et af de temaer, som til alle tider har kidnappet mennesket og holdt det som gidsel, kan sammenfattes i formlen mig-dig/os-dem.
Læs resten
