Det er ikke sjældent, at en nyhed i medierne dækker over noget, som er langt vigtigere end selve nyheden. En regnvåd april-morgen viser dette fænomen sig igen. Nyheden er, at en tidligere statsminister og partileder beslutter sig for at starte et nyt parti. Nyheden er imidlertid tankevækkende på en helt anden måde end blot det, at vi får endnu et parti.
I en tid, hvor Danmark sammen med hele det internationale samfund kæmper med at få en voldsom pandemi under kontrol; i en tid præget af social opsplitning overalt på kloden; i en tid, hvor klimaproblemerne om få år vil få den nuværende pandemi til at ligne en søndagsudflugt; i en tid, hvor politikerne må begynde at ligne det, de egentlig skulle være – nemlig dem, som tager det alvorlige alvorligt og går forrest for at finde en vej mod fornyelse … i sådanne tider kunne man forvente politisk begavelse, fremsynethed, mod, forandringsvilje, moral, menneskelighed og politisk modenhed hos de folkevalgte politikere.
Dagens nyhed om, at Lars Løkke Rasmussen vil søsætte et nyt parti, får imidlertid afsløret en borgerlig politisk bevidsthed i frit moralsk og intellektuelt fald, og det er ikke sundt for det samlede politiske system.
Med 8 ord får den konservative politiske ordfører i Folketinget Mette Abildgaard demonstreret 8 ting: politisk ubegavethed, politisk tunnelsyn, manglende politiske visioner, politisk umodenhed, politisk a-moral, manglede vilje til politisk lederskab, manglende forståelse for både nutidens og fremtidens store samfundsmæssige udfordringer.
Men hvad var det så hun sagde, som den første kommentar til annonceringen af det nye parti? Tja bom, bom, hendes analyse lød således: “Jeg håber dæleme, vi ser en stram udlændingepolitik”.
Sådan lyder en politisk ordfører, fra et parti med statsministerdrømme. Ved ikke at kunne finde på noget mere visionært og fremtidsrettet lægger hun sig helt på linje med alle de øvrige borgerlige politikere, som aktuelt har ét og kun ét politisk programpunkt, nemlig at få rullet de tiltag tilbage, som faktisk har hjulpet til at holde pandemien under kontrol her i Danmark.
Der er tale om en politisk fattiggørelse og et idé- og visionstab, som ikke kun kommer til at ramme de borgerlige, men hele det politiske system, idet der altid er brug for en seriøs opposition. Dette handler ikke om dannelsen af et nyt parti – det handler om, at partierne tilsyneladende i alt for mange år har forsømt talentudviklingen på grund af en magtfuldkommenhed, som ikke har befordret en grundig eftertanke over, hvad der skal være fremtidens politik.
Peter Johannes Schjødts blog 