Det er ikke let at være marts-måned. Forventningerne er altid store, men i år har de nok været ekstra store, fordi vi gennemlever en epidemi. Men marts kom alligevel; her til morgen var den der, årets første forårsmåned. Derfor er der grund til at hylde marts med et stille haikudigt: ingen epidemikan jo hindre et …

Forsæt læsning

Til marts, april, til sommerforventningen om en daghvor sammenhold ikke længerebetyder afstand men at at vi står tæt. En dag hvor masker betyderat vi skal til karnevalog møde verdenmed kroppen forrest. En dag hvor huden er grænsefladetil verden omkring osog vi stiller os i kø for at nyde tiden mellem de andre. En dag hvor myldretid …

Forsæt læsning

Næsten ingen af de problemer, der berører os dybest, har noget sikkert svar. Den engelske filosof Bertrand Russell (1872-1970) anbefaler imidlertid filosofien som en udvej: »At lære, hvordan man kan leve uden vished, og dog ikke lade sig lamme heraf, er måske det vigtigste, filosofien i vor tid stadig kan gøre for dem, der studerer …

Forsæt læsning

På et museum er der en kustode. Det er iflg. ordbogen en person, der hæger om fortidens værdier. I vittighedstegninger ser man derfor ofte kustoder med en støvekost, i færd med at støve museets værdigenstande af. I moderne sprogbrug kan en kustode imidlertid også være en, der fastholder fortiden, som er imod forandring; sådan bruges …

Forsæt læsning

Et lille digt for at fejre det bedste ved kærligheden, nemlig gentagelsen: Nu løfter dagen sig holder hvad den lovede: i morgen kommer jeg igen. Tiden tog os med, ny-kyssende vågner vi med tørre læberester fra i går.   Øjnene spiller med gensynet, det morgennye, heldigvis som det plejer.    

Ordet »vejr« bliver i Den Danske Ordbog bl.a. tillagt følgende poetiske betydning: »luften udendørs; området mellem himmel og jord«. Der findes mere videnskabelige definitioner, men denne forekommer at være meget relevant, når det drejer sig om vores daglige oplevelse af vejret. Det er det, vi går ud i hver dag. Vejret er det der hersker …

Forsæt læsning