Et lille digt for at fejre det bedste ved kærligheden, nemlig gentagelsen:

Marc Chagall: »Bonjour sur Paris« (1952)

Nu løfter dagen sig
holder hvad den lovede:
i morgen kommer jeg igen.

Tiden tog os med,
ny-kyssende vågner vi
med tørre læberester fra i går.  

Øjnene spiller med gensynet,
det morgennye, heldigvis
som det plejer.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: