Til marts, april, til sommer
forventningen om en dag
hvor sammenhold ikke længere
betyder afstand men at at vi står tæt.

En dag hvor masker betyder
at vi skal til karneval
og møde verden
med kroppen forrest.

En dag hvor huden er grænseflade
til verden omkring os
og vi stiller os i kø for at nyde tiden 
mellem de andre.

En dag hvor myldretid er mennesketid
og vi tager bussen for at sidde lår mod lår
fordi nærhed ikke er en trussel
men en tryghed. 

En dag hvor Tivolis luftgynger
er turen gennem havens menneskehav
og dagens statistikker kl. 14 fortæller
at Amager Strand er fyldt med mennesker.

En dag hvor jeg savner dig
og bare lige kommer forbi
fordi afstanden kan overskrides
ved en slentretur gennem byen.

Og i dag – har vi nok at glæde os til
som er værd at vente på.