Det sker, at tilfældigheder kommer til at ligne alt andet end tilfældigheder. Den oplevelse fik jeg i sidste uge, hvor jeg under en større oprydning helt tilfældigt stødte på et par ting, som set i forhold til nogle aktuelle politiske begivenheder næsten kom til at fremstå som et varsel.

For det første stødte jeg på en gammel bog, som jeg i sin tid arvede efter min far. Det var den danske socialdemokrat Hartvig Frischs bog fra 1933, ”Pest over Europa”. Min fars udgave var fra 1950, hvor han var 24 år og fulgte aftenkurser hos AOF. De mange understregninger viser, at han må have læst bogen grundigt.

For det andet fandt jeg under samme oprydning også et gammelt billede, hvor min far er fotograferet på Rådhuspladsen i København. På bagsiden er det dateret d. 1. maj 1933, hvor han var 7 år. I stiveste puds er han, sammen med sin far, mor og storebror, på vej til et 1. maj-arrangement midt i en meget turbulent og farlig tid for Danmark og Europa. Det var denne afsluttende fase af mellemkrigstiden, som bogen ”Pest over Europa” handlede om. Fundet af bogen og billedet var tilfældigt, men det fortalte noget, som har dyb relevans for det, der sker i nutidens Danmark og Europa.

Hartvig Frisch var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, da han i 1933 udgav ”Pest over Europa”. I dag, 93 år senere, fremstår bogen som et historisk dokument om tiden op til 1933, hvor den endelige nazistiske magtovertagelse i Tyskland fandt sted. Frisch beskriver, hvordan totalitære og nationalistiske bevægelser i en lang række europæiske lande truer demokratierne. Kommunismen, fascismen, nazismen og andre nationalistiske bevægelser bruger demokratiets friheder til at samle al slags utilfredshed med det bestående og således ”vende spydet om mod demokratiet,” skrev Hartvig Frisch. Italien, Spanien, Frankrig, Holland, Schweiz, Ungarn, Østrig, Rusland og Tyskland bliver analyseret, og en helt central pointe hos Frisch er, at modstanden mod nazisme og fascisme ikke må svækkes efter Hitlers magtovertagelse.

1933-udgaven af ”Pest over Europa” blev udsolgt. Under besættelsen blev den forbudt, sat på den sorte liste og konfiskeret, hvis den blev fundet af Gestapo. Selv Hartvig Frischs egne to eksemplarer blev hentet og beslaglagt. Der skulle altså vise sig at være god grund til, at min fars familie, valgte at deltage og medvirke til at gøre den 1. maj 1933 til en hidtil uset folkefest og demonstration mod nazisterne og de tyske koncentrationslejre, som allerede var ved at blive fyldt med alle dem, som nazisterne ville have fjernet.

Hartvig Frisch advarede mod at svække den antifascistiske kamp i 1933. Historien viser, at denne advarsel var velplaceret, men utilstrækkelig. Efter 1935 svækkede Socialdemokratiet således modstanden mod nazismen, fordi man ville undgå at provokere Hitler-regimet. Herefter begyndte tilpasningspolitikken, og allerede efter 1933 fik jødiske flygtninge fra Tyskland problemer med at få andet end en betinget opholdstilladelse i Danmark. Betingelsen blev knyttet til, at de hurtigt skulle finde sig et andet sted at opholde sig end lige netop i Danmark.

Alt dette er der sagt meget om. Det involverer utallige, dybt alvorlige nuancer om dansk sikkerhed og borgernes beskyttelse mod krigens livstruende omkostninger; hvad skulle en småstat gøre, når den betragtes som tysk interesseområde? Det diskuteres fortsat i andre sammenhænge. Anders Fogh Rasmussen brugte således de enorme politiske og moralske dilemmaer fra krigens tid til at afvise samarbejdspolitikken som et moralsk svigt. I den forlængelse lancerede han i 2003 en ny, såkaldt aktivistisk dansk udenrigspolitik, som blev legitimationsgrundlaget for den danske deltagelse i Irakkrigen.

Da jeg tilfældigt stødte på min fars udgave af ”Pest over Europa” og det gamle fotografi af ham og hans forældres deltagelse i den store 1. maj-demonstration i 1933 mod den europæiske fascisme, faldt det sammen med en ny periode, hvor demokratiet bliver truet af stærkt totalitære bevægelser. I en lang række europæiske lande er illiberale politiske bevægelser og partier fra den yderste højrefløj rykket tættere på den politiske magt. Selv i Tyskland tales der i et politisk sprog, som om den tid, der bliver beskrevet i ”Pest over Europa”, ikke havde eksisteret med alle dens frygtelige konsekvenser. For USA’s vedkommende vurderes det, at det liberale demokratis kerneværdier er truet. Og globalt set er den totalitære islamisme helt på linje med andre totalitære bevægelser i kampen mod det liberale demokrati – ofte er den endda den mest aggressive og militaristiske modstander af det liberale demokrati, sammen med Putins russiske regime.

Det skulle være overflødigt at understrege, at jeg godt ved, at vi i Danmark og blandt vores allierede naturligvis ikke oplever fascisme i dag på samme måde, som det var tilfældet på den tid, hvor bogen udkom, og billedet blev taget. Men med det tilfældige fund af bogen og billedet fra 1933, sammenholdt med de aktuelle og daglige nyhedshistorier fra verden omkring os, kan man også se det ”tilfældige” fund som en alt andet end tilfældig påmindelse om, at besværlige moralske og politiske udfordringer og dilemmaer stadig eksisterer i kampen for at bevare det liberale demokrati. Måske er det, som Martin Krasnik skriver, slet ikke en præst, Folketinget har brug for, men en historielærer.