At være autentisk er et højt prioriteret programpunkt i mange menneskers liv, og det støttes entusiastisk af en stærkt voksende industri for spiritualitet og selvudvikling. Intuitivt og sprogligt repræsenterer det autentiske noget godt, dybt og ærligt; det, som inderst inde “virkelig er mig.” En tilfældigt valgt hjemmeside for selvudvikling skriver: “Det modsatte af autenticitet er at være falsk eller uærlig.” Det bliver ligeledes slået fast, at mennesker, som ikke lever autentisk, er i konflikt med sig selv. Det autentiske efterstræbes altså som noget, man kan komme til at opleve hos sig selv, hvilket imidlertid ofte roder mennesker ud i noget ret kompliceret, hvor kravet om autenticitet blot bliver endnu en maske eller rolle, som man påtager sig, af lutter stress over ikke er at være autentisk, men derimod falsk og uærlig. På den måde ender det såkaldte autentiske med at blive noget ret uautentisk.