I dag har håbet flyttet sig væk fra det politiske niveau for at lejre sig i den mindst tænkelige skala, nemlig i det enkelte menneskes personlige og individuelle følelsesliv. Men hvem kan undre sig over, at mennesket begynder at orientere sig mod sine personlige hæmorider, eller ser sig selv i forlængelse af den terapeutiske kulturs dogmer om egenomsorg, selvkærlighed, personlig udvikling, livskvalitet, jeg-optagethed m.m.?
Læs mere i min kronik i POV International:
Kategoriarkiv: Samfund
Julehjerter og andre hjerter
Omkring 900 gange er hjertet nævnt i Det Gamle Testamente; en del færre gange i Det Nye Testamente. Ofte henviser Bibelen til hjertet for at gøre abstrakte følelser som kærlighed, venskab, næstekærlighed, omsorg, hjælp, fred og barmhjertighed til noget livsnært, til noget legemligt, og dybest set er det vel også det, som vi gerne vil have julen til at repræsentere, og derfor bruges hjertet som “julehjerte”, altså som symbol på, hvilke værdier julen bør repræsentere.
Læs mere i min kronik på POV International:
Medborger eller free rider?
Samfundstjeneste er en straf, som man kan idømmes for at have begået kriminalitet. Det er sjældent, at straffeloven giver anledning til samfundsmæssige visioner. Men ideen om samfundstjeneste burde vel ikke udelukkende være et anliggende for straffeloven. Det er naturligvis ikke sikkert, at det var straffelovens begreb om samfundstjeneste, som op til det seneste valg inspirerede Lars Løkke til tanken om en borgerpligt. Men i Moderaternes partiprogram er der et afsnit, som spiller lige ind i den klassiske politiske diskussion om forholdet mellem individ og samfund: “Det moderne Danmark er ikke kun truet udefra, men også af en begyndende mangel på sammenhængskraft. Vi lever i større og større grad vores liv sammen med mennesker, der ligner os selv samtidig med, at der bliver større og større diversitet i befolkningen.” I Moderaternes partiprogram hedder det derfor, at der ”er brug for at gøre noget nyt og anderledes for at sikre, at fremtidens generationer får de værdier, der holder vores fællesskab oppe, ind under huden.”
Læs restenMennesker slås, fordi de er ens
Mennesker slås ikke kun, fordi de er forskellige, men fordi de er ens. Vi har altid den samme fjende, nemlig de andre (syndebukken), og glemmer, at for de andre er det os, som er de andre og dermed syndebukken. Heri ligner de to parter hinanden, som f.eks. helt aktuelt i kampene mellem Israel og Hamas. Begge parter ønsker at eksistere, men har gjort sig til hinandens forbandede tvillinger og er blevet fordoblet i gensidig vold.
Læs mere i min kronik om om “Nederdrægtighedens verdenshistorie” på POV International:
I samme båd?
Måske ville det være bedre, hvis Jorden var flad. Så var det mere tydeligt, hvor dens grænse lå, fordi man skulle passe på, ikke at falde ud over kanten og ned i det uvisse. Men selv om jorden er kugleformet, har den alligevel en kant og grænse, som menneskene kan falde ud over. Tilmed overskrides denne grænse konstant, bl.a. i dag d. 2. august 2023, hvor det er Earth Overshoot Day. Det er den dag i løbet af et kalenderår, hvor Jordens befolkning har forbrugt den mængde ressourcer, som den lille planet har mulighed for at gendanne på et helt år.
Læs restenKedsomhedens algoritmer
Kedsomhed er ret spændende. F.eks. er kedsomhed blevet et pædagogisk redskab. Tusindvis af artikler fortæller om, hvor sundt det er for børn at kede sig, fordi det skaber nysgerrige, selvstændige, kreative og lærenemme børn, siger f.eks. en børnepsykolog. Omvendt vurderer en undersøgelse, at voksne ser ud til at blive mere ondskabsfulde af at kede sig. Faktisk tyder det på, at kedsomhed spiller en afgørende rolle i fremkomsten af sadistiske tendenser, både i hjemmet og på arbejdspladsen. Generelt kobles kedsomhed desuden også til afhængighed af f.eks. stoffer, alkohol, tobak, sex, spil, internet m.m. Desuden kan der findes statistisk belæg for en vis sammenhæng mellem kedsomhed og både depression og selvmord. På den ene side kan kedsomhed altså være sundt for børn, på den anden side kan kedsomhed også skabe dyb lidelse!
Læs restenOm at spille en rolle
At være autentisk er et højt prioriteret programpunkt i mange menneskers liv, og det støttes entusiastisk af en stærkt voksende industri for spiritualitet og selvudvikling. Intuitivt og sprogligt repræsenterer det autentiske noget godt, dybt og ærligt; det, som inderst inde “virkelig er mig.” En tilfældigt valgt hjemmeside for selvudvikling skriver: “Det modsatte af autenticitet er at være falsk eller uærlig.” Det bliver ligeledes slået fast, at mennesker, som ikke lever autentisk, er i konflikt med sig selv. Det autentiske efterstræbes altså som noget, man kan komme til at opleve hos sig selv, hvilket imidlertid ofte roder mennesker ud i noget ret kompliceret, hvor kravet om autenticitet blot bliver endnu en maske eller rolle, som man påtager sig, af lutter stress over ikke er at være autentisk, men derimod falsk og uærlig. På den måde ender det såkaldte autentiske med at blive noget ret uautentisk.
Læs restenHvad kan vi bruge døden til?
Politik henter sin betydning og mening fra det, som ikke er politik, men som bliver gjort til genstand for politiske diskussioner og beslutninger. I de kommende måneder skal Folketingets politiske partier diskutere og tage stilling til nogle af de dybeste eksistentielle spørgsmål, nemlig lidelse, menneskelig værdighed og død. Et borgerforslag om at legalisere aktiv dødshjælp i Danmark fik således over de 50.000 underskrifter, som gør det til en sag for Folketinget.
Læs restenFra internet til splitternet
Frygt er et af de stærkeste sociale bindemidler. Det er en lim, der binder mennesker sammen, ved hjælp af grænsedragningen mellem os og dem. Frygten for “de andre” er en langt stærkere social lim end f.eks. opslutningen bag positive visioner for fremtiden.
Læs restenKunstig intelligens tænker ikke – gør mennesket?
Muligheden for udbredelse af såkaldt kunstig intelligens har ramt os som en hammer. Det overraskende er dog den ledsagende overraskelse. Måske afspejler forestillingen om kunstig intelligens menneskets manglende formåen til selv at tænke. Måske er kunstig intelligens den tankeløse hallucination om tænkning. Nu taler man jo ikke om kunstig tænkning, men om kunstig intelligens. Men hverken naturlig eller kunstig intelligens resulterer af sig selv i god tænkning. Tænkning er imidlertid afgørende, hvis kunstig intelligens ikke for alvor skal sætte mulighederne for kritisk og moralsk eftertanke ud af spillet.
Læs resten
