Kategoriarkiv: Litteratur

Ensomhed breder sig som en pandemi

Skriv en kommentar

Vi er på vej ind i en ensomhedspandemi. Men hvad forhindrer et stigende antal mennesker i at finde en dybere tilknytning til andre? Fra begyndelsen fødes vi jo alle lige ind i armene på andre mennesker, og vi har tilmed aldrig kommunikeret mere, end vi gør i dag. Men der har alligevel heller aldrig været mere ensomhed. Det kunne lyde som begyndelsen på to helt forskellige historier, men måske hænger de sammen. At forstå den moderne ensomhed er at træde ind i dette paradoks. Læs min kronik om det moderne menneskes ensomhed:

Vi er blevet kommunikerende ensomme

Fødslen af et håb

Skriv en kommentar

Op til treårsdagen for den russiske invasion af Ukraine afslørede Vladimir Putin, at krigen var en del af Guds vilje. Han sagde bl.a.: ”Det var efter Guds vilje, at denne skæbne faldt på vores skuldre for at udføre en så udfordrende, men hæderlig mission at forsvare Rusland.” Men Guds krige bliver altid til menneskets krige. De føres af mennesker, og de rammer mennesker, som måske endda føler sig forladt, af lige netop Gud, på grund af krigenes grusomhed. Læs min kronik på POV International om en ukrainsk kvinde, som fandt håb, ikke i Gud, men i et nyfødt barn:

Miraklet, der frelser verden

Hvad er velfærdsstatens mål?

Skriv en kommentar

Hvor mange af de trivselsproblemer, som vi møder i dag, skyldes ikke den materielle velstandsproduktion? Nedslidning, stress, ensomhed og psykisk sårbarhed i bred forstand. Ofte bliver begrebet ”diagnosekultur” arrogant brugt, uden hensyn til at neo-liberalismen og konkurrencestaten har skabt vedvarende forudsætninger for menneskelig nedslidning og lidelse. Det er entydigt det enkelte menneskes økonomiske præstationsevne, som efterspørges og belønnes. Læs mere på POV International, hvor min kronik stiller spørgsmålet om velfærden er ved at slå over i ufærd?

Fra velfærd til ufærd?

Slægt skal følge slægters gang

Skriv en kommentar

Mit barnebarn har forløst tiden, så min egen personlige tid er blevet fortyndet til den langt mere flydende, men betydningsfulde tid, den kæde af menneske-tider, hvor ”slægt skal følge slægters gang”, som der synges i Ingemanns salme ”Dejlig er Jorden!” fra 1850. Her digtede han også, at ”Tider skal komme, tider skal henrulle”, og den jublende glæde ved at gå på legepladsen med mit barnebarn mærkes netop, fordi vi er led i samme kæde. Læs mere om betydningen af slægternes gang og nødvendigheden af den såkaldte generationskløft. Se min kronik på POV International:

Er vi fanget i en generationsfælde?

Min mor, som jeg ikke kendte hende

Skriv en kommentar

En kvinde træder ikke først ind i historien, når hun bliver mor. Hun inkarneres ikke først som menneske med fødslen af et barn. Jeg vil fejre mors dag ved at hylde de år af hendes liv, hvor min mor overhovedet ikke var påvirket af mig, ikke havde født mig, ikke fyldte sit liv med det at være min mor. Det er et mysterium, at et menneske, der har stået mig så nær som min mor, nærmest er en fremmed på fotografierne fra før hun blev min mor. Hun er som en fiktion, trods den ubestridelige virkelighed, som ungdomsbillederne dokumenterer. Læs mere på POV International:

Mors dag: Kvinden, jeg tror, jeg kender

Frygten for fiasko

Skriv en kommentar

Den seneste undersøgelse af danskernes sundhed viser, at frygten for ikke at være god nok er udbredt, ikke mindst blandt unge. Kravet om succes, perfektion, skønhed og anerkendelse er blevet til en udbredt og skrækindjagende følelse af utilstrækkelighed, hvor svaret på det eksistentielle spørgsmål “Hvem er jeg?” lyder: “Jeg er en, som ikke er god nok.” Læs mere her:

Frygten for fiasko

Julehjerter og andre hjerter

Skriv en kommentar

Omkring 900 gange er hjertet nævnt i Det Gamle Testamente; en del færre gange i Det Nye Testamente. Ofte henviser Bibelen til hjertet for at gøre abstrakte følelser som kærlighed, venskab, næstekærlighed, omsorg, hjælp, fred og barmhjertighed til noget livsnært, til noget legemligt, og dybest set er det vel også det, som vi gerne vil have julen til at repræsentere, og derfor bruges hjertet som “julehjerte”, altså som symbol på, hvilke værdier julen bør repræsentere.
Læs mere i min kronik på POV International:

Hjerternes fest?

Hunde-filosoffen og filosof-kongen

Skriv en kommentar

Hvad nu, hvis hunde-filosoffen havde hældt filosof-kongen ned ad brættet for lidt over 2000 år siden? Hunde-filosoffen var Diogenes (født ca. 412 f.Kr.) Filosof-kongen var Platon (født ca. 428 f.Kr.). Platon kaldte Diogenes for en “Sokrates, der var blevet gal”, og befolkningen i Athen gav ham øgenavnet “hunden”, som på græsk betyder “kynisk”. Hvis man forestiller sig den europæiske filosofihistorie som et stafetløb, hvor en fakkel, tændt af Platon i oldtiden, er blevet overført fra generation til generation, så er det en udfordrende tanke, hvad der ville være sket, hvis det havde været Diogenes og ikke Platon, som havde tændt denne flamme. Med andre ord: hvordan kunne en kontrafaktisk filosofihistorie se ud – hvad ville der være sket, hvis der ikke var sket det, som rent faktisk skete?

Læs resten →

Vores mor – som vi aldrig så hende

4 svar

Det har været Mors Dag i dag, hvor vi har fejret den kvinde, som vi tror vi kender. Da jeg i morges sad og kikkede på fotografier af min mor, så jeg en kvinde, som jeg ikke har kendt og aldrig har set i virkeligheden. Det var det helt gamle fotoalbum jeg havde fået fat i, fra tiden før mig. Min mor havde været her på Kloden i 38 år, før jeg dukkede op. Derefter blev hun min mor og så levede vi i fælles tid i 39 år. Jeg kender kun kvinden på billedet som min mor, selv om hun på det tidspunkt, hvor det blev taget, ingen anelse havde om mig, og heller ikke om den mand, som skulle blive min far. Det er et af mine yndlingsbilleder af hende. Her er min mor, som jeg aldrig så hende, men jeg synes hun er ufattelig smuk. Det åbne blik ud mod verden skulle senere udgøre den sfære af kærlighed, hvorfra min egen verden kunne vokse frem. 

Læs resten →

Det græske spejl

Skriv en kommentar

Hvad sker der, hvis man spejler en moderne dansk bank i værdierne fra en gammel mytologisk verden? Det drejer sig om den græske mytologi, som har tråde til 1000 år f.v.t.  Af den grund kunne nogen måske fristes til at kalde myterne for gammel overtro. Men intet kunne være mere forkert. Som spejl for meget af det som foregår i nutidens verden, er de hverken outdated eller ren overtro. Bank- og finansverdenen er i virkeligheden blot et af mange eksempler på, at mytologien kan kaste lys over det, som i nutidens verden ellers ofte trives bedst i dunkelhedens mørke. 

Læs resten →