Måske ville det være bedre, hvis Jorden var flad. Så var det mere tydeligt, hvor dens grænse lå, fordi man skulle passe på, ikke at falde ud over kanten og ned i det uvisse. Men selv om jorden er kugleformet, har den alligevel en kant og grænse, som menneskene kan falde ud over. Tilmed overskrides denne grænse konstant, bl.a. i dag d. 2. august 2023, hvor det er Earth Overshoot Day. Det er den dag i løbet af et kalenderår, hvor Jordens befolkning har forbrugt den mængde ressourcer, som den lille planet har mulighed for at gendanne på et helt år.
Læs restenForfatterarkiv: Peter Johannes Schjødt
Kedsomhedens algoritmer
Kedsomhed er ret spændende. F.eks. er kedsomhed blevet et pædagogisk redskab. Tusindvis af artikler fortæller om, hvor sundt det er for børn at kede sig, fordi det skaber nysgerrige, selvstændige, kreative og lærenemme børn, siger f.eks. en børnepsykolog. Omvendt vurderer en undersøgelse, at voksne ser ud til at blive mere ondskabsfulde af at kede sig. Faktisk tyder det på, at kedsomhed spiller en afgørende rolle i fremkomsten af sadistiske tendenser, både i hjemmet og på arbejdspladsen. Generelt kobles kedsomhed desuden også til afhængighed af f.eks. stoffer, alkohol, tobak, sex, spil, internet m.m. Desuden kan der findes statistisk belæg for en vis sammenhæng mellem kedsomhed og både depression og selvmord. På den ene side kan kedsomhed altså være sundt for børn, på den anden side kan kedsomhed også skabe dyb lidelse!
Læs restenOm at spille en rolle
At være autentisk er et højt prioriteret programpunkt i mange menneskers liv, og det støttes entusiastisk af en stærkt voksende industri for spiritualitet og selvudvikling. Intuitivt og sprogligt repræsenterer det autentiske noget godt, dybt og ærligt; det, som inderst inde “virkelig er mig.” En tilfældigt valgt hjemmeside for selvudvikling skriver: “Det modsatte af autenticitet er at være falsk eller uærlig.” Det bliver ligeledes slået fast, at mennesker, som ikke lever autentisk, er i konflikt med sig selv. Det autentiske efterstræbes altså som noget, man kan komme til at opleve hos sig selv, hvilket imidlertid ofte roder mennesker ud i noget ret kompliceret, hvor kravet om autenticitet blot bliver endnu en maske eller rolle, som man påtager sig, af lutter stress over ikke er at være autentisk, men derimod falsk og uærlig. På den måde ender det såkaldte autentiske med at blive noget ret uautentisk.
Læs restenHunde-filosoffen og filosof-kongen
Hvad nu, hvis hunde-filosoffen havde hældt filosof-kongen ned ad brættet for lidt over 2000 år siden? Hunde-filosoffen var Diogenes (født ca. 412 f.Kr.) Filosof-kongen var Platon (født ca. 428 f.Kr.). Platon kaldte Diogenes for en “Sokrates, der var blevet gal”, og befolkningen i Athen gav ham øgenavnet “hunden”, som på græsk betyder “kynisk”. Hvis man forestiller sig den europæiske filosofihistorie som et stafetløb, hvor en fakkel, tændt af Platon i oldtiden, er blevet overført fra generation til generation, så er det en udfordrende tanke, hvad der ville være sket, hvis det havde været Diogenes og ikke Platon, som havde tændt denne flamme. Med andre ord: hvordan kunne en kontrafaktisk filosofihistorie se ud – hvad ville der være sket, hvis der ikke var sket det, som rent faktisk skete?
Læs restenHvad kan vi bruge døden til?
Politik henter sin betydning og mening fra det, som ikke er politik, men som bliver gjort til genstand for politiske diskussioner og beslutninger. I de kommende måneder skal Folketingets politiske partier diskutere og tage stilling til nogle af de dybeste eksistentielle spørgsmål, nemlig lidelse, menneskelig værdighed og død. Et borgerforslag om at legalisere aktiv dødshjælp i Danmark fik således over de 50.000 underskrifter, som gør det til en sag for Folketinget.
Læs restenFra internet til splitternet
Frygt er et af de stærkeste sociale bindemidler. Det er en lim, der binder mennesker sammen, ved hjælp af grænsedragningen mellem os og dem. Frygten for “de andre” er en langt stærkere social lim end f.eks. opslutningen bag positive visioner for fremtiden.
Læs restenKunstig intelligens tænker ikke – gør mennesket?
Muligheden for udbredelse af såkaldt kunstig intelligens har ramt os som en hammer. Det overraskende er dog den ledsagende overraskelse. Måske afspejler forestillingen om kunstig intelligens menneskets manglende formåen til selv at tænke. Måske er kunstig intelligens den tankeløse hallucination om tænkning. Nu taler man jo ikke om kunstig tænkning, men om kunstig intelligens. Men hverken naturlig eller kunstig intelligens resulterer af sig selv i god tænkning. Tænkning er imidlertid afgørende, hvis kunstig intelligens ikke for alvor skal sætte mulighederne for kritisk og moralsk eftertanke ud af spillet.
Læs restenEt barnebarn
Mit barnebarn: ubegribeligt at jeg kunne leve i 65 år uden at have dig i livet. På blot 16 måneder har du skabt en ny begyndelse med din fødsel ind i verden. På de 16 måneder har du fået mig til at forstå, hvordan fødslens mirakel frelser verden for menneskene. Med din fødsel blev der skabt noget helt unikt; du blev ikke bare født til verden, du kom som en ny begyndelse på den.
Læs restenDe sociale medier er ikke sociale – de er asociale
Sidste år blev ytringsfriheden kapitaliseret og prissat til omkring 300 milliarder danske kroner. Det skete da den amerikanske oligark Elon Musk fremkom med et købstilbud på det sociale medie Twitter. Kort tid efter var det ikke længere blot et købstilbud, men en kendsgerning, at verdens rigeste menneske havde gjort Twitter til sin personlige ejendom. Tidligere var kapitalister optaget af at købe store fabrikker, stålværker og adgang til kul- og olieressourcer. I dag køber de adgang til at bestemme over metaværdier som ytringsfrihed, politiske debat, offentlig meningsudveksling, vores fælles økonomi, samfund og demokrati.
Læs resten»There’s so many different worlds«
Måske er mennesket grundlæggende et socialt og generøst væsen, som ikke kan lade være med at danne grupper og samfund. Den slags fællesskaber viser i hvert fald, at mennesket er parat til at give noget fra sig, som det selv kunne have beholdt. Det at dele og give er centrale og konstituerende værdier i et fællesskab. Men det er udelukkelse, grænsedragning og afvisning af andre mennesker også. Intet fællesskab eller samfund uden en inderside og en yderside.
Læs resten
