Kategoriarkiv: Ukategoriseret

Demokratiet på tilbagetog

Hidtil har Danmark klaret sig uden om de værste højrefløjs-excesser og står i dag som en af de få undtagelser i Europa, hvor højrefløjspartier med populistiske og autoritære tendenser ikke har formået at vinde fodfæste. Men hvad er det lige, vi kan lære af lande, der har været knapt så heldige? Hvad er det, som har fået lov til at udvikle sig i lande som fx Frankrig, hvor der tales om det kommende valg som et skæbnevalg, fordi forudsætningerne for det liberale demokrati kan komme i spil i kampen for at etablere et troværdigt alternativ til den voksende højrefløj? Læs mere i min kronik i POV International om demokratiets tilbagetog:

Befolkningen vil have demokrati, men er utilfredse med demokratiet

Diskussionerne op til det kommende europaparlamentsvalg kunne være en anledning til at tematisere dilemmaet, at det store flertal gerne vil leve i et demokrati, men på den anden side er meget utilfredse med den måde, som de aktuelle demokratier fungerer på. Læs mere i min kronik på POV International

Min mor, som jeg ikke kendte hende

En kvinde træder ikke først ind i historien, når hun bliver mor. Hun inkarneres ikke først som menneske med fødslen af et barn. Jeg vil fejre mors dag ved at hylde de år af hendes liv, hvor min mor overhovedet ikke var påvirket af mig, ikke havde født mig, ikke fyldte sit liv med det at være min mor. Det er et mysterium, at et menneske, der har stået mig så nær som min mor, nærmest er en fremmed på fotografierne fra før hun blev min mor. Hun er som en fiktion, trods den ubestridelige virkelighed, som ungdomsbillederne dokumenterer. Læs mere på POV International:

Velkommen til den digitale anti-verden

Selvfølgelig er vi stadig i verden, men det er ikke længere helt præcist, hvad det betyder at være i verden når denne verden bliver mere og mere digitaliseret. Og ikke mindst hvad venter der os, når både vores individuelle og samfundsmæssige verden bliver reformateret af den digitale anti-verden? “Hvor er vi, når vi er i verden?”

Læs min kronik i POV International om mødet med den digitale anti-verden:

Frygten for fiasko

Den seneste undersøgelse af danskernes sundhed viser, at frygten for ikke at være god nok er udbredt, ikke mindst blandt unge. Kravet om succes, perfektion, skønhed og anerkendelse er blevet til en udbredt og skrækindjagende følelse af utilstrækkelighed, hvor svaret på det eksistentielle spørgsmål “Hvem er jeg?” lyder: “Jeg er en, som ikke er god nok.” Læs mere her:

Julehjerter og andre hjerter

Omkring 900 gange er hjertet nævnt i Det Gamle Testamente; en del færre gange i Det Nye Testamente. Ofte henviser Bibelen til hjertet for at gøre abstrakte følelser som kærlighed, venskab, næstekærlighed, omsorg, hjælp, fred og barmhjertighed til noget livsnært, til noget legemligt, og dybest set er det vel også det, som vi gerne vil have julen til at repræsentere, og derfor bruges hjertet som “julehjerte”, altså som symbol på, hvilke værdier julen bør repræsentere.
Læs mere i min kronik på POV International:

Personlig tillid og systemtillid

Der er forskel på tillid i hverdagens menneskelige relationer og tillid til de bærende samfundsmæssige og politiske institutioner. Men tillid er nødvendig begge steder, og det er et problem, at vi tilsyneladene mister mere og mere tillid til samfundets forskellige institutioner. Virkeligheden er nemlig for kompleks til, at det enkelte menneske selv kan have fuldstændig og reel kontrol med, hvilken viden og hvilke informationer der tilflyder det. I dag er vi i princippet aldrig informeret nok eller har viden nok, fordi der er informationer og viden i en overvældende mængde. Tillid knytter sig til at kunne udholde at handle alligevel på et grundlag, som altid kunne have været anderledes.
Læs mere i min kronik på POV International:

Fremtiden tilhører ikke os, men vi ødelægger den

Når det handler om konsekvenserne af klimaforandringerne, virker det, som om fremtidens generationer blot består af kropsløse spøgelser. Men også i fremtiden vil mennesker møde verden med kroppen forrest. De kommende generationers livsmuligheder vil afhænge af den samme fysiske biosfære, som deres forældre, bedsteforældre, oldeforældre, tipoldeforældre og alle forfædre fra tidernes morgen har haft som livsrum og handlet og levet i.

Læs mere i min kronik i dagens udgave af POV International:

Medborger eller free rider?

Samfundstjeneste er en straf, som man kan idømmes for at have begået kriminalitet. Det er sjældent, at straffeloven giver anledning til samfundsmæssige visioner. Men ideen om samfundstjeneste burde vel ikke udelukkende være et anliggende for straffeloven. Det er naturligvis ikke sikkert, at det var straffelovens begreb om samfundstjeneste, som op til det seneste valg inspirerede Lars Løkke til tanken om en borgerpligt. Men i Moderaternes partiprogram er der et afsnit, som spiller lige ind i den klassiske politiske diskussion om forholdet mellem individ og samfund: “Det moderne Danmark er ikke kun truet udefra, men også af en begyndende mangel på sammenhængskraft. Vi lever i større og større grad vores liv sammen med mennesker, der ligner os selv samtidig med, at der bliver større og større diversitet i befolkningen.” I Moderaternes partiprogram hedder det derfor, at der ”er brug for at gøre noget nyt og anderledes for at sikre, at fremtidens generationer får de værdier, der holder vores fællesskab oppe, ind under huden.”

Læs resten

Mennesker slås, fordi de er ens

Mennesker slås ikke kun, fordi de er forskellige, men fordi de er ens. Vi har altid den samme fjende, nemlig de andre (syndebukken), og glemmer, at for de andre er det os, som er de andre og dermed syndebukken. Heri ligner de to parter hinanden, som f.eks. helt aktuelt i kampene mellem Israel og Hamas. Begge parter ønsker at eksistere, men har gjort sig til hinandens forbandede tvillinger og er blevet fordoblet i gensidig vold.

Læs mere i min kronik om om “Nederdrægtighedens verdenshistorie” på POV International: