Kategoriarkiv: Ukategoriseret

Trump-doktrinen: ”Vær bange”

Skriv en kommentar

Det er altid interessant at få et blik ind i maskinrummet hos verdens mest magtfulde personer. Hvilke tanker gør herskerne sig om netop det, at herske? Det kunne fx være den romerske kejser Marcus Aurelius (121 – 180), som skrev ”Tanker til sig selv”, bl.a. om det, at have magt og skulle udvise moral i anvendelsen af denne magt. Som romersk kejser havde han naturligvis en enorm magt, men gjorde sig kendt for ikke at klamre sig til magten, og altid forsøge at håndtere den med ydmyghed, selvdisciplin og under hensyntagen til fællesskabet. En nutidig og magtfuld leder kunne være Donald Trump, som jo også generøst lader os få indblik i sine tanker om magt og moral.

Læs resten →

Mordet i Minneapolis: Statsstøttet terrorisme

Skriv en kommentar

USA er et land, som for få måneder siden var Danmarks mest betydningsfulde alliancepartner. I dag er selvsamme USA et af de lande, som vi normalt ville lægge stor afstand til. Helt i forlængelse af et opslag på Instagram, hvor en amerikansk organisation skriver, at nu er det os, som er ”the bad guys.” Med andre ord, USA er nu selv blevet et af de lande, som det tidligere plejede at kritisere. På få måneder har USA udviklet sig til en af de ”venner”, som gør, at man slet ikke har brug for fjender. 

Læs resten →

Ansvarlighedens mur: Foragten for de udsatte

Skriv en kommentar

I dag tales der ofte med foragt og vrede om de mennesker, som flygter fra livsfarlige krigs- og konfliktzoner. Ofte med en aggressivitet, som man ellers kun oplever i forhold til en direkte fjende. Der, hvor vi burde se lidende mennesker i nød og med behov for hjælp, ser vi i stigende grad truende fjender. På grund af internettet er vi kommet tættere på alverdens konfliktområder og deres menneskelige omkostninger. Hvordan ser vi overhovedet med uden at blive mere berørt? Først og fremmest, fordi den samme udvikling, som har ført os tæt på de menneskelige tragedier, også har ført os væk fra dem. Vi har både fået større muligheder for direkte at bevidne menneskelige tragedier, men også større risiko for at løbe ind i en ansvarlighedens mur. Læs mere i mit essay på POV International:

Foragten for de udsatte

Er aktiv dødshjælp et svar på samfundets svigt?

Skriv en kommentar

Hvad er det for nogle kulturelle påvirkninger og værdier, som bestemmer, hvad barmhjertighed betyder, hvilket ansigt barmhjertigheden skal have i et samfund? Det vil fx sige den barmhjertighed, som skal hjælpe mennesker, når de konfronteres med lidelse og død. Før den sandsynlige vedtagelse af aktiv dødshjælp her i Danmark, er det vigtigt at spørge, om et uværdigt liv nødvendigvis bliver værdigt gennem den selvvalgte død, og ikke mindst: hvad der skal til, for at samfundet kan understøtte menneskers oplevelse af værdighed, på trods af lidelse, afhængighed af andre og dermed tab af autonomi – men uden aktiv dødshjælp? Læs mere i min kronik om aktiv dødshjælp.

Aktiv dødshjælp: Barmhjertighedens nye ansigt?

Kapitalismen: “Det’ de riges paradis, men jeg syn’s fan’me det er synd.”

Skriv en kommentar

De rigeste mennesker i verden har formuer, som er ubegribelige. Hvis vi blot tager den rigeste håndfuld, så er deres rigdom større end den fattigste halvdel af menneskeheden. Det er næppe overdrevet at sige, at kapitalismen har sejret ad helvede til, siden kommunismen og socialismen blev spillet af banen. Siden har regeringer over alt i verden medvirket til at skabe økonomiske regler, som entydigt favoriserer rigdom frem for arbejde. Som aktivisten og den politiske kommentator Grace Blakeley skriver i bogen “Rovdyrkapitalisme”: “De har sænket skatterne for de rige, skabt smuthuller, som højtlønnede skatterådgivere kan udnytte, og ignoreret de omfattende skattely. De privatiserede offentlige aktiver og deregulerede finansverdenen, hvilket skabte de perfekte betingelser for, at de superrige kunne få endnu mere ud af resten af os.” Læs mere i min kronik på POV International:

Sådan er kapitalismen

Vrede uden mål og med

Skriv en kommentar

Vrede og raseri. Om det er internationalt, nationalt eller lokalt, så er det de emotionelle drivkræfter, og ikke rationaliteten, som i disse år er ved at omskabe verden. Vi lever i ”Vredens tidsalder”. Nutidens politiske og sociale stemning finder næring i en omsiggribende atmosfære af gensidig frygt og mistænksomhed, hvor enhver oplevelse af forskellighed omdannes til uforsonlighed, fjendskab og vrede. Når nervøsitet, frygt og usikkerhed bliver den dominerende stemning i et samfund, så får vreden licens til at vokse og sprede sig, så legitime politiske konflikter bliver til kamp om overlevelse. Læs mere her:

Vredens tid: Når vreden tager magten

Demokratiet på tilbagetog

Skriv en kommentar

Hidtil har Danmark klaret sig uden om de værste højrefløjs-excesser og står i dag som en af de få undtagelser i Europa, hvor højrefløjspartier med populistiske og autoritære tendenser ikke har formået at vinde fodfæste. Men hvad er det lige, vi kan lære af lande, der har været knapt så heldige? Hvad er det, som har fået lov til at udvikle sig i lande som fx Frankrig, hvor der tales om det kommende valg som et skæbnevalg, fordi forudsætningerne for det liberale demokrati kan komme i spil i kampen for at etablere et troværdigt alternativ til den voksende højrefløj? Læs mere i min kronik i POV International om demokratiets tilbagetog:

Politisk overophedning efter EU-valget

Befolkningen vil have demokrati, men er utilfredse med demokratiet

Skriv en kommentar

Diskussionerne op til det kommende europaparlamentsvalg kunne være en anledning til at tematisere dilemmaet, at det store flertal gerne vil leve i et demokrati, men på den anden side er meget utilfredse med den måde, som de aktuelle demokratier fungerer på. Læs mere i min kronik på POV International

Demokratiets fremtid bliver det skjulte tema ved EU-valget

Min mor, som jeg ikke kendte hende

Skriv en kommentar

En kvinde træder ikke først ind i historien, når hun bliver mor. Hun inkarneres ikke først som menneske med fødslen af et barn. Jeg vil fejre mors dag ved at hylde de år af hendes liv, hvor min mor overhovedet ikke var påvirket af mig, ikke havde født mig, ikke fyldte sit liv med det at være min mor. Det er et mysterium, at et menneske, der har stået mig så nær som min mor, nærmest er en fremmed på fotografierne fra før hun blev min mor. Hun er som en fiktion, trods den ubestridelige virkelighed, som ungdomsbillederne dokumenterer. Læs mere på POV International:

Mors dag: Kvinden, jeg tror, jeg kender

Velkommen til den digitale anti-verden

Skriv en kommentar

Selvfølgelig er vi stadig i verden, men det er ikke længere helt præcist, hvad det betyder at være i verden når denne verden bliver mere og mere digitaliseret. Og ikke mindst hvad venter der os, når både vores individuelle og samfundsmæssige verden bliver reformateret af den digitale anti-verden? “Hvor er vi, når vi er i verden?”

Læs min kronik i POV International om mødet med den digitale anti-verden:

Livet i den digitale anti-verden