Ord er det særlige ved mennesket. Det der gør os til mennesker. Men også det, der kan få os til at virke umenneskelige på andre. Ord kan være opbyggende, og ord kan virke nedbrydende. Nogle ord kan redde vores dag, andre ord kan ødelægge den. Vi kan aldrig være ligeglade med ord, for de har deres egen kraft – de er så at sige en slags handling, selv om de er usynlige. Ord skal derfor omgås med forsigtighed.

Der er forsonlige ord og uforsonlige ord. Der har altid været ord, som man kunne blive latterliggjort for at bruge. Hvilke ord det har været, har skiftet fra årti til årti, og mellem generationerne. Måske er netop dét forklaringen på generationskløften: Nu lyder du som en gammel mand. Men jeg vil gerne sige, at i dag virker det som om, det er dem, der bruger de forsonlige ord, som bliver latterliggjort.

Uforsonlighed er nærmest blevet en moralsk kvalitet. No Mercy. Skam er i stadig mindre grad noget man føler, når etiske værdier krænkes, eller når almindelig menneskelig værdighed uforsonligt trædes under fode. Skammen i dagens samfund opstår, hvis man gribes i at udvise forsonlighed, medlidenhed og barmhjertighed. Uforsonlighed er blevet en helt almindelig og accepteret dyd.

Søg på Google: Nåde kommer ud med ca. 170.000 hits. Hævn med 1.1 million. Barmhjertighed med kun ca. 98.000, selv om det er barmhjertighed, som vores kristne kultur bygger på. Alle børn kender jo historien om den Barmhjertige samaritaner, som også udviste forsonlighed (3.000 hits), og ikke stillede sig an med en konfronterende attitude, selv om ordet konfrontation kommer ud med næsten 700.000 Google-hits.

Men det er jo bare ord. Hvis ord imidlertid blot tages for luftige vinde, der slippes ud af munden og derefter forsvinder op i det blå – så undervurderes ordets betydning. Alene skaber ord ikke virkelighed. Men ordene indgår i virkelighedens skabelse af mening, betydning og forståelse. Der var en gang en popsang, der hed ”Words don’t come easy” – ord kommer ikke let – som viste noget om dét.

Den handlede om en fyr, der ikke kunne finde de rigtige ord til at forklare en pige, at han elskede hende. Han var ung og ledte ikke alene efter ordene, men også efter den erfaring, som ordene skulle udtrykke. Han havde ikke tidligere erfaret den kærlighed, som han nu mærkede, og forsøgte at sætte ord på. Det vi ikke har erfaring med er svært at sætte ord på. Men omvendt dukker f.eks. kærligheden ikke op, bare fordi vi bruger de rigtige ord.

Barmhjertighed opstår ikke, fordi vi bruger ordet. Men vi kan være ret sikker på, at barmhjertigheden tyndes ud, efterhånden som ordet latterliggøres, eller betragtes som et taber-ord i samfundet. Der indfinder sig en voksende foragt for svaghed. De svage og udstødte ophører langsomt men sikkert med at være synlige, når ord som barmhjertighed, medfølelse, og nåde forsvinder ud af sproget.

Så ophører de efterhånden med at være et etisk problem, og så er det ikke længere et moralsk ansvar, at vise barmhjertighed over for disse menneskers skæbne. Der er allerede sket mærkelige ting med vores ord og sprog på dette område. Spørgsmålet om det moralske ansvar er flyttet fra barmhjertighed til i stedet at blive fokuseret på forsvaret for de stærkes rettigheder til at sige, lige hvad der passer dem.

Vi har noget, der hedder Modersmål-Selskabet. Med jævne mellemrum udsender det en liste over hvilke ord, der er på vej ud af det danske sprog – ord, som har en begrænset levetid i ordbøger og lignende. I de seneste år har det været ord som dorsk, langmodig, negerbolle og svanger. Til gengæld kommer der nye ord ind i sproget – og så beklager vi os over de mange fremmedord.

Men tanken om ord, der forsvinder er interessant på mange måder. Dan Turèll beskrev i begyndelsen af 1990’erene, hvordan nogle ord – som ellers var gode gamle og velkendte ord – var ved at blive forvandlet til rene fremmedord. I digtet ”Postkort til Modersmål-Selskabet” skrev han: …Næ, de virkelige fremmedord // i dansk, 1991 // er ord som: // trøst // nåde // fred…Og for egen regning vil jeg gerne tilføje ordet barmhjertighed.

Der holdes regnskab med, hvilke ord der forsvinder ud af ordbøgerne. Det er vanskeligere, at holde regnskab med, hvad det betyder, at de forsvinder. Hvad sker der f.eks., hvis ordet barmhjertighed forsvinder, eller hvis det grundlæggende skifter betydning? Måske bliver det vanskeligere at genkende situationer, der kalder på barmhjertighed – sådan må det jo være, hvis vi hverken kender ord eller betydning.