I morges fik jeg den idé, at jeg ville skrive en blog, hvor ordet sex indgik. Måske kunne det lokke kunder til min blog. For at få lidt inspiration tastede jeg derfor naivt de tre bogstaver ind på Google. Dette lille eksperiment resulterede i over 12 millioner sider, alene fra Danmark! Nu er man jo ikke filosof for ingenting, og den slags mennesker kan gøre selv det mest ophidsende og spændende til noget, der har forbindelse med de gamle grækere. Derfor googlede jeg også begrebet eros, det græske ord for kærlighed. Det gav ca. en halv million resultater. Her fik jeg emnet for min blog foræret af Google, for selvfølgelig er der en sammenhæng mellem sex og eros. Tænk bare på ordet erotik, som netop er afledt af det græske eros. Men nu er det så, at jeg må ødelægge det hele, for sex er blot en del af det, som grækerne kaldte eros.

I dag er der en tendens til at forstå mennesket og tilværelsen ud fra økonomiske, funktionelle og instrumentelle værdier. Hvor meget kan det enkelte menneske producere og indtjene, kunne vi ikke få det til at arbejde lidt mere effektivt gennem mere overvågning, konkurrence og pres? Længere arbejdsdage og et liv, hvor arbejdet og arbejdsmoralen dominerer, er jo sundt for bruttonationalproduktet. Mennesker, der kan bringes til at glemme sig selv, er god arbejdskraft; mennesker, der mærker deres længsler mod noget andet og dybere, er nærmest en trussel mod den nationale sikkerhed. Hvis den slags værdier bliver anset for de bærende synes jeg, med filosoffen Arthur Schopenhauers ord, at det er synd for mennesket. Enhver form for værdisætning har nemlig konsekvenser for, hvilke muligheder vi som mennesker kan leve ud. Det er et spørgsmål om, hvilke værdier, der kan/skal bære os i vores tilværelse: økonomi eller eros?

Der er flere fortællinger om eros, som kan modvirke den aktuelle tendens til fokusering på produktion, økonomi og effektivitet, og som i stedet retter blikket mod menneskets mere følelsesmæssige og lidenskabelige sider. I Platons dialog Symposion er der f.eks. en mytologisk fortælling om eros. Her er eros en lyst og længsel hos mennesket til at orientere sig mod og forbinde sig med andre mennesker – ikke gennem økonomiske forbindelser, men gennem den glæde og nydelse, der er ved det rene samvær med andre mennesker. Det er denne sam-væren, der knytter os til verden, og får os til at føle os som hele mennesker og ikke blot som en produktionskraft, en forbruger, en medarbejder med en bestemt funktion o.l. – men som mig, der efterstræbes, elskes eller holdes af, fordi jeg er mig. Her er den seksuelle forbindelse blot ét element. Eros er også grundlaget for vores muligheder for et intimt og fortroligt fællesskab med andre mennesker i bredere forstand.

I det gamle Grækenland var eros – længslen efter det intime og nærværende forhold til andre mennesker – forudsætningen for, at det enkelte menneske kunne overskride sig selv og sit eget snævre perspektiv. Denne selv-overskridelse var for grækerne nødvendig for at blive et helt menneske, og samtidig afgørende for samfundets eksistens.

Gennem lidenskabeligt engagement i de andre åbner vores verden sig og bliver større, hvilket er nødvendigt, hvis der overhovedet skal være noget, som kan kaldes et samfund. Eros er således den drift og lidenskab, der får os til at stræbe efter liv og følelsesmæssig vækst sammen med andre, ikke kun gennem det seksuelle, men også gennem venskaber, fællesskaber og samfundsordninger, der ikke kan sættes på økonomisk formel eller vurderes ud fra effektivitetskriterier. Eros er den længsel, der får os til at ønske nærvær og fortroligt bekendtskab med andre, ikke fordi de har en bestemt status, velstand eller position, men fordi de er med-mennesker, som man kan være sam-værende med.

Eros med bue og elskovspile

Eros er blevet beskrevet på flere måder, bl.a. som den gud, der ved verdens skabelse skulle sikre, at der opstod orden ud af det oprindelige kaos. Eros skulle sørge for, at der skete en fortsat skabelse af verden; han skulle give menneskene lysten til fortsat og nyt liv. Helt i forlængelse af dette er Eros også blevet set som Afrodites søn. Her er Eros en ung mand med vinger, som med sin bue sender elskovspile af sted for at sikre mødet mellem mennesker. Uanset hvilken historie, der fortælles om Eros, så har den noget at gøre med begæret efter helhed, sammensmeltning mellem mennesker, forbindelse mellem det adskilte, hengivelse til hinanden, længslen efter dem, der komplementerer én. Det er den mystik, der knytter sig til eros: En følelsesmæssige oplevelse af forbundethed med andre menneske, der ikke begrænser os, men tværtimod åbner os mod verden, knytter os til og skaber følelsen af, at være en del af verden i et større perspektiv end vores eget.

Hvis dette værdiperspektiv taber for meget terræn i forhold til kravene om, at vi skal konkurrere med hinanden, hele tiden skal testes og evalueres i forhold til andre, at vi skal værne om vores eksklusive individualitet og se andre som potentielle rivaler, så tror jeg, at der mistes en vigtig dimension i vores menneskelighed – nemlig eros-fornemmelsen af at være forbundet med verden, af at vi er nødvendige for hinanden; vi mister fornemmelsen af de andre menneskers betydning for os og af vores betydning for de andre.

Eros binder de elskende sammen, bl.a. gennem sex. Men eros kan også binde fællesskab og samfund sammen gennem de enkelte menneskers bevidsthed om de andres eksistentielle nødvendighed. Eros kan vise sig i sengen, i bussen og i samfundet, når vi et øjeblik glemmer os selv i samværet med andre mennesker. Uden eros ingen sex; uden eros intet samfund.