På nettet har jeg set, at flere rejsebureauer sælger pilgrimsrejser, som ikke kun er en rejse i geografien, men også har en psykologisk og åndelig dimension. Målet er ikke blot at se nye sandstrande men først og fremmest at opnå personlig udvikling.

Ideen med at drage ud, søge og måske finde ny erkendelse er noget, der knytter sig til de fleste religioner og kulturer: Drag ud fra dit land, fra din slægt og din faders hus til det land, jeg vil vise dig, sagde Gud til mennesket i Første Mosebog. Og i Islam pålægges enhver sand troende mindst én gang i livet, at tage ud på en pilgrimsrejse til Mekka. Overalt i historien støder vi på rejsende: Odysseus rejste ud, kæmpede, forandrede sig og vendte hjem; Dante rejste gennem de tre dødsriger og Gilgamesh, måske den første af alle disse rejsende, tog ud for at finde kilden til det evige liv, men vendte efter mange besværligheder tilbage med gudernes besked om, at dette ikke var for mennesker.

Jeg tror, at alle mennesker får tilbudt mindst én af den slags pilgrimsrejser i løbet af deres liv. Her mener jeg ikke en af de pilgrimsrejser, som man kan købe hos et rejsebureau, ikke en rejse fra det ene punkt til det andet på landkortet, men en indre rejse, hvorfra man ikke kommer tilbage og kan være den samme, som man var før. I modsætning til de rejser, der kan bestilles hos rejsebureauet, kan disse rejser ikke planlægges og der er ikke nogen afbestillingsforsikring. Når muligheden for sådan en rejse dukker op kommer der en budbringer og meddeler det.

Mytologien er fyldt med dramatiske beretninger om, hvordan disse budbringere pludselig varsler et menneske om nødvendigheden af at drage ud, væk fra det kendte og ind i det ukendte og måske farlige. I Mytologien er disse budbringere ofte forklædt som specielle mennesker, halv- eller helguder, eller måske som mytiske dyr. Det er de ikke mere. I dag kan budbringerne f.eks. være alvorlig sygdom, tab, sorg, et møde med døden eller vanskelige overgange i livet fra en livsfase til en anden. Men selv om budbringeren har skiftet form, så er det alligevel de samme udfordringer der varsles: Et menneske må bryde op, livet kan ikke længere leves på den hidtidige måde – nu skal der findes et nyt fundament, hvorfra der kan leves videre.

Den amerikanske myteforsker Joseph Campbell har beskrevet den rejse, som vi mennesker sendes ud på, når livet uden vores vilje og medvirken skifter kurs. Campbell kalder det for heltens rejse. Myter handler jo ofte om usædvanlige helte, der er smukke, skønne, stærke og uden frygt. Men det er kun på overfladen, for i dybden er myterne i stor udstrækning opstået for at vise alle (såkaldte almindelige) mennesker, at de undertiden enten er helte eller må optræde som helte i deres eget liv. Alt det, der sker på Odysseus’ rejse og i alle de andre mytologiske helteberetninger, handler om de kampe, krige og indre psykiske heltegerninger, som alle mennesker bliver kastet ud i når en budbringer melder sig og siger: Drag ud på en rejse for at finde et nyt livsgrundlag, for nu bliver livet aldrig mere som det var; altså må du forandre dig, hvis du vil leve videre.

Et eksempel på hvad der tilbydes i kataloget fra Det Indre Rejsebureau: Indtil jeg blev 50 år havde min uddannelse og mit arbejde givet mig selvtillid. Verden havde været forståelig, forklarlig og analyserbar; lys og gennemsigtig for mit undersøgende blik. Jeg  havde fortalt om den, skrevet om den, undersøgt den, til der ikke var flere hvide pletter på landkortet. Men en dag kom budbringeren i form af en sygdom, som man kunne dø af. Det var et fald fra sikkerhedens piedestal: Mit liv væltede og mistede sammenhæng. Tilværelsen gled forbi bag en glasrude, som i et udstillingslokale, hvor der står, at de udstillede genstande ikke må berøres. I montrerne lå livets forskellige genstande, som jeg kunne kigge på, men ikke røre ved.

I gamle dage ville man nok have sagt om mig: Han har mistet troen, og så var jeg blevet sendt op til præsten eller, hvis det havde været endnu tidligere, til shamanen eller troldmanden. Og faktisk var det vel sådan, at jeg nok overlevede, men alligevel havde mistet troen – nemlig troen på, at der var en mening og sammenhæng i mit liv. Tidligere i historien ville de nok have sendt mig ud på en af de indre rejser, som religionen og mytologien er så rig på: Drag ud og find en ny mening nu, hvor du for alvor har erkendt dit livs skrøbelighed og tilfældighed.

Men hvad gør man i dag? Man kan gøre, som jeg gjorde i lang tid; forsøge at glemme det, fortrænge angsten, kigge den anden vej og lade som om man ikke er hjemme når budbringeren banker på. Men på et tidspunkt kan man også begynde at se, hvad der står på skiltet over døren til Det Indre Rejsebureau: Forvandlingsrejser tilbydes. En dag må man tage udfordringen op og begynde at vandre langs den pilgrimsrute, som vi alle sammen har inden i os. Det er den rute, der kræver de kampe af os, som de gamle myter beskrev i deres dramatiske sprog: Her skal vi konfrontere de dæmoner, der forsøger at holde os tilbage i det kendte, men begrænsende syn på tilværelsen; vi skal kæmpe med den drage, som prøver at holde os ude fra hulen, der rummer hemmeligheden om, hvordan man vinder sig nyt mod på livet, når alt synes at falde fra hinanden; vi skal måske hugge slangen over, som forsøger at forgifte os med selvbebrejdelser, skyld og angst for livet, den menneskelige nærhed og kærligheden.

I myterne kan du finde mange flere af de udfordringer, som man kommer ud for på disse forvandlingsrejser, der fører én frem mod at blive et menneske, der kan klare den nye livssituation uden at hverken at stivne eller knække. Alt dette er der ikke noget mystisk eller overnaturligt ved. I alle mennesker ligger der en visdom, som der imidlertid ofte skal en nøgle til at befri. Denne visdom kan bl.a. komme for dagens (bevidsthedens) lys når en budbringer meddeler, at nu mørkner det for meget til at du kan orientere dig på den måde, som du plejer. Lytter man til denne budbringer, så sker der det, som beskrives i et af mine ynglingsdigte: In a dark time, the eye begins to see. I mørket vænner øjet sig til at se på en ny måde.

Der findes to bøger af den amerikanske myteforsker Joseph Campbell på dansk. Begge kan anbefales:

Levende myter, Thaning & Appels Forlag 1973.
Det indre verdensbillede og det ydre rum, Gyldendal 1991.