I dag tales der ofte med foragt og vrede om de mennesker, som flygter fra livsfarlige krigs- og konfliktzoner. Ofte med en aggressivitet, som man ellers kun oplever i forhold til en direkte fjende. Der, hvor vi burde se lidende mennesker i nød og med behov for hjælp, ser vi i stigende grad truende fjender. På grund af internettet er vi kommet tættere på alverdens konfliktområder og deres menneskelige omkostninger. Hvordan ser vi overhovedet med uden at blive mere berørt? Først og fremmest, fordi den samme udvikling, som har ført os tæt på de menneskelige tragedier, også har ført os væk fra dem. Vi har både fået større muligheder for direkte at bevidne menneskelige tragedier, men også større risiko for at løbe ind i en ansvarlighedens mur. Læs mere i mit essay på POV International: