Måske ville det være bedre, hvis Jorden var flad. Så var det mere tydeligt, hvor dens grænse lå, fordi man skulle passe på, ikke at falde ud over kanten og ned i det uvisse. Men selv om jorden er kugleformet, har den alligevel en kant og grænse, som menneskene kan falde ud over. Tilmed overskrides denne grænse konstant, bl.a. i dag d. 2. august 2023, hvor det er Earth Overshoot Day. Det er den dag i løbet af et kalenderår, hvor Jordens befolkning har forbrugt den mængde ressourcer, som den lille planet har mulighed for at gendanne på et helt år.

Allerede i dag går vi altså ud over Jordens kant. Datoen er beregnet af Global Footprint Network på grundlag af komplicerede videnskabelige metoder. Men kort fortalt betyder det, at fra i dag bruger Jordens befolkning flere ressourcer, end Jorden naturligt kan genskabe. Som vi lever i dag, er det således blevet beregnet, at vi har brug for mere end blot 1 Jord, til at huse den nuværende menneskehed; vi har brug for 1,75 af slagsen for at opretholde eksistensen. Uden mulighed for tilbygninger kunne det tyde på, at selvbegrænsning bliver fremtidens eksistensvilkår. 

Land for land er der naturligvis enorme forskelle mellem de rige og de fattige befolkningers livsstil og forbrug. Qatar tømte f.eks. sit lager for naturressourcer allerede den 10. februar i år. Jamaica overskrider først sit forbrug i slutningen af december.

En række lande, herunder Danmark, bruger langt mere end deres rimelige andel af ressourcerne. Politisk forsøger Danmark ganske vist at profilere sig som et land med omfattende og seriøse bæredygtige initiativer og har endda rangeret på top-10-listen over verdens mest grønne lande. Ikke desto mindre faldt Danmarks nationale overskridelsesdag (Overshoot Day) langt tidligere end den globale, som altså er i dag. 

Allerede d. 28. marts overgik Danmarks forbrug de ressourcer, som Jorden kan nå at genskabe selv. På under et kvartal havde vi brugt ét års naturressourcer, og er altså i minus resten af året. I princippet burde denne dato have markeret et forbud mod bl.a. at bygge nyt, fælde træer og fange fisk. Det samme gælder for hele Jorden fra og med i dag, som er den globale Overshoot Day.

Helt pædagogisk: Hvis man hylder teorien om, at vi alle er i samme båd, så ville jordens ressourcer for 2023 have været opbrugt allerede d. 28. marts, hvis alle i båden levede, som vi gør i Danmark. Nogen betaler altså prisen for at være i samme båd som Danmark, endda uden at blive belønnet med den luksus, som vi i blinde belønner os selv med. 

Hvordan skal en sådan indsigt få plads i vores daglige liv? Vi lever i et globalt risikofællesskab – det er ikke mindst det, som Earth Overshoot Day så tydeligt demonstrerer. Her skulle en indsigt om vores egen sårbarhed vel føre til beslutninger, der kunne påvirke den del af vores adfærd, som også har fatale konsekvenser for andre.

Man kan naturligvis ikke være medmennesker med alle 8 milliarder mennesker på Jorden, som den amerikanske filosof Richard Rorty sagde. Måske endda kun med ens nærmeste. Men begrebet “menneskeheden” er alt for vagt og indholdsløst – ikke mindst, hvis hensynet til denne udefinerlige størrelse skulle vise sig at få konsekvenser for vores egen livsstil. 

Uden betænkelighed og uden personlige omkostninger taler vi om menneskerettighedernes globale gyldighed, om demokratiet som den ypperligste samfundsform, om menneskets ret til frihed, om individuelle rettigheder som lighed og retfærdighed o.l. På Earth Overshoot Day kunne der imidlertid være anledning til at overveje, hvor meget vi overhovedet selv er parate til at indskrænke og begrænse vores materielle livsudfoldelse for at bidrage til en levedygtig fremtid for 8 milliarder fremmede mennesker spredt ud over hele kloden – og som sejler i samme båd?