I lørdags mistede vi en af de helt store danske filosoffer i nyere tid, da Peter Kemp døde 81 år gammel. Peter Kemp var en af mine første undervisere da jeg i sin tid begyndte at læse filosofi ved Københavns Universitet. Han var også en af grundene til at jeg overhovedet valgte at læse dette fag. Allerede lang tid før jeg havde muligheder for at komme på universitetet, havde jeg nemlig læst Kemps introduktioner til de samfundsengagerede franske filosoffer, ikke mindst Jean-Paul Sartre. Peter Kemp var en fantastisk formidler, så selv et ungt virrehoved som jeg kunne forstå, at her var der noget vigtigt i spil. Det handlede om at engagere sig i verden, om at ville noget med filosofien og sit eget liv.
Da jeg senere kom på universitetet og mødte Peter Kemp, oplevede jeg hans engagerede forhold til filosofien, og blev selv dybt grebet af dette. For Peter Kemp var filosofi nærmest en bestemt måde at være i verden på. Ved den første forelæsning definerede han således filosofi, som kritisk refleksion over de ting, som vi ellers tager for givet.
I bogen “Filosofiens verden” skriver Peter Kemp om filosofi:
»Man kan uddanne sig indenfor forskellige områder, men filosofi er ikke blot noget, man kan uddanne sig til ved at tage eksamen i filosofihistorie, videnskabsteori, filosofisk etik, pædagogisk filosofi, religionsfilosofi osv., men det er en måde at tænke på, der kan indgå i dannelsen af ethvert menneske.«
Og det er her, at Kemps begreb om engagementet kommer ind i hans tænkning. Engagementets betydning for mennesket knytter sig nemlig til den selvforståelse som vi får ved at engagerer os i de givne vilkår omkring os – både de nære og de fjerne, de eksistentielle og de samfundsmæssige.
På den baggrund er det ikke mærkeligt at man kunne møde Peter Kemp i mange forskellige sammenhænge, ofte langt fra den traditionelle fagfilosofiske hovedvej. Selv har jeg mødt ham ved konferencer og møder om fred og sikkerhed, genteknologi og etik, om uddannelse og pædagogik, medicinsk etik, omsorgsetik, globalisering, teknologi og verdensborgerskab, sprogvidenskab, alternativ behandling og meget mere. Peter Kemps over 40 bøger afspejler en ubegribelig stor viden og et imponerende udsyn, med engagement og åbenhed til alle sider.
Peter Kemp var faktisk slet ikke uddannet filosof. Som så mange andre af de helt store danske tænkere, f.eks. Kierkegaard, Johannes Sløk og K.E. Løgstrup, var han uddannet teolog. Men både inden for filosofien og teologien var han en kontroversiel og egenrådig person, der aldrig lod sig sætte i bås. Hans mål var altid at udøve kritisk tænkning, afprøve ideernes holdbarhed og advare mod halv-dannelse.
Det er ikke kun i sportens verden, at man kan have forbilleder, som man forsøger at efterligne. Det kan man også i forbindelse med filosofi. Og for mig har Peter Kemp altid stået som et forbillede, der var værd at efterligne. Ikke ukritisk, ikke uden at stille undersøgende spørgsmål og bestemt ikke uden at sætte sit eget personlige præg på sagen. Noget af det, jeg imidlertid mener, der fortsat er værd at stræbe efter, er Peter Kemps insisterende deltagelse i den offentlige debat og hans stærke fokus på betydningen af at kunne formidle de filosofiske spørgsmål på et tilgængeligt sprog.
I 1980 var Peter Kemp med til at stifte Filosofisk Forum, som netop skulle bidrage til den offentlige debat om samfundet. Mere end nogensinde har vi i dag brug for, at filosofien og filosofferne blander sig i debatten, at filosofien kommer ind i undervisningen på skoler og uddannelsesinstitutioner af enhver slags og inden for ethvert fagområde.
Filosofiens kritiske eftertanker over det, der ellers tages for givet, kan hjælpe tanken med at holde sig i evig bevægelse, vital og »hvileløs«, som Kemp sagde. Filosofien skal medvirke til at holde vores kritiske bevidsthed vågen, så vi ikke falder for den management-tænkning, der breder sig i uddannelsessystemet og i samfundet som helhed. Så vi ikke køber de tåbelige slagord som ledelsesfilosofiens løgne spreder under let-spiselige begreber som anerkendelse, dialog, robusthed, selvstyre, MUS, innovation, evaluering og kvalitetsstyring.
Af Peter Kemp kan vi inspireres til at stille spørgsmål, kræve holdbare svar og ikke acceptere halv-dannelsen, kulturløsheden og åndssløvheden i nogen sammenhæng – men insisterer på kritisk eftertanke.
Peter Johannes Schjødts blog 
Hej Peter,
Jeg er også ked af, at vi har mistet en af de største danske filosoffer. Men jeg må samtidig indrømme, at jeg er lidt kritisk over for den idé, at filosofien “kan hjælpe tanken med at holde sig i evig bevægelse” som en hvileløs motor, der altid kører videre og reflekterer videre. Er ét af vores store problemer og samfundsudfordringer nemlig ikke, at vi har svært ved at fastholde os på, hvad der egentlig er af værdi – at vi mangler en drift til at blive på samme sted og holde på, at noget er værd at kæmpe for og nogle gange endda dø for? I stedet lader vi os distrahere af alle mulige og umulige refleksioner om dit og dat uden at vi nødvendigvis bliver meget klogere.
Med andre ord: Er det ikke også filosofiens opgave at hjælpe os til at finde ud af, hvornår det er tid til at stoppe med at reflektere og i stedet holde fast på, hvad der er rigtigt og forkert?
Hvis vi et øjeblik holder fast i Peter Kemps definition af filosofi, som kritisk eftertanke over det der ellers tages for givet – så har du i den grad ret i, at det også er nødvendigt med reflektion over det indlysende korrekte i den efterhånden udbredte opfattelse af alle værdiers relativitet.