Man skal skabe sit eget liv, tage hånd om sin livshistorie, fortælle livet, tage kontrollen, indtage teten, siger de i modefilosofien, ugebladspsykologien og i markedsføringen. Næsten som om der ikke er noget, som er større end individets fortolkende ord og frie valg til at vælge netop det liv, der lever op til pasformen. Hvordan skal jeg så fortolke min nuværende situation? Hvad har jeg gjort for at konstruere mit liv?

Det er korrekt, at jeg har haft mulighed for at beslutte og vælge mig til langt flere ting end min far. Han ville f.eks. gerne have været teolog, men det kunne han ikke blive, fordi han kom fra et arbejderhjem. Jeg kommer også fra et arbejderhjem, men kunne selv vælge på alle uddannelsessystemets hylder.

Så – måske er jeg blevet den jeg er, fordi jeg har besluttet mig til det. Og så alligevel. Jeg behøver bare at kigge hen over computerskærmen mens jeg skriver dette. Over i sofaen sidder min kone. Vi har selvfølgelig valgt hinanden, da vi efter adskillige omveje nærmest blev viklet ind i hinandens livsforløb. Valget var vores, men de grundlæggende forudsætninger trådte frem for os, som det man tidligere kaldte en skæbne. En af de utallige muligheder der kunne tilstøde mig.

I de store ting, finder livet altid en måde at overmande os på, som vi senere måske kan rationalisere, så det ligner et livsforløb, som vi selv har konstrueret. Men det at være menneske er at være kastet ind i livet helt uafhængigt af vores valg og ønsker. Det er en eksistensbetingelse, at jeg kan beslutte mig for noget i dag, og i morgen sker der noget på vej til bussen, som jeg ikke er herre over, endsige kan vælge til eller fra. Nu er jeg her, før var jeg der, som digteren Erik Knudsen skrev. Det, der virkelig ændrer livets retning, sker med os.

Den historiske kombinatorik har utallige muligheder at spille ud. Kigger jeg tilbage på mit liv, så har jeg besluttet mig til meget, men endnu mere, det meste betydningsfulde, er bare lige pludselig trådt frem, som fra bag et slør. Vi er alle manifestationer af en mystisk kraft, sagde den amerikanske myteforsker, Joseph Campbell. Den kraft, der former livet; en kraft der kommer fra et område hinsides vores viden, valg og ønsker. Hvis vi grundlæggende kæmper imod denne kraft eller energi i livet, konstant forsøger at være på forkant, at forudsige, at tage kontrollen, så tror jeg, at vi bliver syge – af ren og skær angst for livet.

Der var en gang hvor jeg den ene dag var rask, og så den næste dag blev ramt af en sygdom, som nær havde slået mig ihjel. Det jeg husker, som det mest skræmmende, var oplevelsen af, at på de vigtigste områder var livet uden for min kontrol. Da jeg blev rask fortsatte denne følelse med i lang tid at gøre det svært at leve helt. Lynet kunne jo ramme mig igen, selv om jeg gjorde alt hvad jeg kunne for, at det ikke skulle ske. På den måde tyranniserede livets ukontrollable kraft mig til en frygtelig angst for netop livet.

Men man er alligevel ikke i stand til at hamle op med livets uudtømmelighed af mulige tildragelser, hverken de gode eller dårlige. Man må prøve at bevæge sig fra en optagethed af, hvordan livet er, til en betagethed over, at det er – lige her og nu.

I den gamle egyptiske mytologi var der et Isis-slør, som forhindrede almindelige mennesker i at erkende tilværelsens dybeste sandheder. En af disse sandheder kunne være, at bag dette Isis-slør forberedes morgendagen for dig