Et politisk regime kan få gjort sig så afhængig af frygt, at det næsten ikke kan finde mennesker og ideer nok, som kan frygtes og forfølges. Det er en historie, som knytter sig til udviklingen af de fleste autoritære regimer på deres vej mod det totalitære: først kom de efter den ene gruppe, så kom de efter den anden gruppe… osv. Det er den mekanik, som Trump-regimet har sat i bevægelse i dagens amerikanske samfund.
I sidste uge proklamerede den amerikanske vicepræsident J.D. Vance, at ICE vil begynde at gå fra dør, for at finde mennesker til deportation. Brutaliseringen øges, og der ledes efter mennesker, som i Trump-regimets absurde teater kan indtage rollen som terrorister og trusler mod den amerikanske sikkerhed. Sådan har regimet jo fx beskrevet kvinden, der blev myrdet onsdag i sidste uge, mens demokraterne kaldes for ekstremister.
Der bliver gravet dybt og ledt grundigt for at finde fjender nok, som kan holde Trump ved magten, gennem den kendte forestilling om syndebukke. Man skal hele tiden være på jagt efter nye ting, som kan frygtes, forfølges og tilsyneladende dræbes eller udslettes. Helt i overensstemmelse med totalitarismens historie er man derfor også begyndt at lede efter farlige bøger, som rummer samfundsundergravende ideer. På den måde forsøger regimet at påvirke og forandre den amerikanske befolkning helt ind i tankernes og ideernes verden.
Den amerikanske afdeling af PEN, en verdensomspændende organisation af skribenter, offentliggjorde sidste år en rapport, der viser, at censur af bøger er ved at blive normen i det amerikanske samfund: ”Aldrig før er så mange bøger systematisk blevet fjernet fra skolebiblioteker over hele landet. Aldrig før har så mange stater vedtaget love eller regler for at fremme forbud mod bøger, herunder forbud mod specifikke titler i hele staten. Aldrig før har så mange politikere forsøgt at tvinge skoleledere til at censurere i henhold til ideologiske præferencer”. I Florida er en udgave af Anne Franks dagbog således blevet bandlyst, fordi den angiveligt skulle indeholde en tegning, hvor Anne Frank går rundt i en have med et par klassiske græske statuer af nøgne kvinder i baggrunden. Hvis dét skulle være samfundsskadeligt, så er det alligevel tankevækkende, at det varede langt over 2000 år, før en MAGA-bevægelse under ledelse af Donald Trump endelig kom og redede os.
På den baggrund kan det ikke undre, at Platon også pludselig er kommet til at optræde på listen over forbudte tekster. Platon levede for omkring 2400 år siden i Grækenland, og det er gennem ham, vi har alle de fantastiske dialoger med Sokrates. For kort tid siden fik en filosofiprofessor ved et universitet i Texas i imidlertid den besked, at han ikke bare lige kunne bruge de tekster af Platon, som traditionelt anses for at være centrale i den vestlige filosofi. Fra ledelsen fik han udpeget nogle afsnit fra Platons Symposion, som ikke måtte inddrages i undervisningen. Det drejede sig bl.a. om det afsnit, hvor den græske dramatiker Aristofanes siger: “Først bør du lære menneskehedens natur at kende … for i første omgang var der tre slags mennesker og ikke to, som i dag, mand og kvinde. Nej, der var også en tredje slags, en kombination af begge køn.” Universitetets ledelse bekendtgjorde over for den forbløffede professor, at han kun måtte afholde sit kursus, hvis han fjernede tekster, som ikke overholdt de nye regler, der skal begrænse diskussionen om race og køn, og det gjorde Symposion altså ikke.
At Platon på den måde kan skræmme den amerikanske supermagt, er blot ét eksempel på MAGA-bevægelsens forsøg på at kontrollere, hvad der læses, hvad der undervises i, og hvordan der tænkes på de amerikanske undervisningsinstitutioner. Det politiske ønske om mental kontrol viser sig gennem Trumps forsøg på at presse universiteterne og alle andre undervisningsinstitutioner. Målet er at kvæle den debat, kritik og intellektuelle frihed, som karakteriserer undervisning og forskning i et demokratisk samfund. Og som demokratiet er afhæng af.
Som en afslutning kunne man godt give Trumps censur-regime et råd med på vejen: Husk at forbyde Diogenes. Han var også en af de gamle græske filosoffer. Men mens Platon blev kaldt filosofkongen, blev Diogenes kaldt for hundefilosoffen. Hvis den amerikanske supermagt kan blive så bange for Platon, at han skal forbydes, så vil Diogenes give Trump-regimet virkelig dårlig nattesøvn.
Det siges, at Diogenes mødte Alexander Den Store i Korinth i 336 f.Kr. Alexander var gået ud for at lede efter den store filosof og fandt ham døsende i solen. Alexander præsenterede sig selv: “Jeg er Alexander, den store konge.” Diogenes svarede: “Jeg er Diogenes, hunden.” Alexander tilbød at give filosoffen alt, hvad han ønskede, hvortil Diogenes svarede, “Flyt dig, du skygger for sollyset.” Hvis nogen turde siger det til Trump i dag, vil det bevise, at USA stadig er en slags civilisation. Her skal lederne nemlig ikke skygge så meget, at alt og alle konstant bliver sat i skyggen.

