Instagram som digital lykkepille

Mens Øresundstoget stille duvede ind på stationen i Lund kunne jeg ikke undgå at høre et par løsrevne ord fra en telefonsamtale bag mig: “Jeg har snart behov for noget kvalitetstid hjemme i sofaen sammen med min telefon og instagram.” Dette behov var opstået på grund af stress i hverdag, kunne jeg forstå, inden stemmen forsvandt i det almindelige mylder på perronen.

Stress er efterhånden ved at blive anerkendt som en lidelse, der er tæt forbundet med vores nuværende livsform. Måske skal man også til at anerkende den kur mod stress, som vedkommende forestillede sig – altså behovet for kvalitetstid i sofaen med telefon og Instagram – som en lidelse i sig selv.

I psykologien taler man om objekthunger, som er menneskets store behov for at knytte sig til objekter, som reelt eller i fantasien kan tilfredsstille sulten efter ro og tryghed. Vi kunne sige, at mobiltelefonen og Instagram er genstande for vores objekthunger. Objekter, som lader os leve relativt uforstyrret og ureflekteret med den fremmedhed, forladthed, ensomhed osv., som følger med vores stressende livsform og individualisering. 

Stress og utilpassethed i højhastighedssamfundet er det, som skaber behovet og sulten efter ro og tryghed – netop det, som kvalitetstiden med telefon og Instagram hjemme på sofaen angiveligt skulle give. 

Da jeg ugen efter togturen måtte lægge mig med influenza, fik jeg en uventet mulighed for at lave et mindre empirisk studie af tilstanden “alene med min telefon og Instagram.” Over nogle timer kikkede jeg på Instagrams såkaldte Reels, de små videoklip, som bl.a. åbner ind til forskellige livsstilsuniverser, hvor lykke, glæde, ro, harmoni, romantik, skønhed, erotik, sex og gnidningsløse relationer er normen. 

I løbet af de par timer, jeg sad med min telefon og Instagram, kom der hele serier op med f.eks. unge, smukke og letpåklædte par, som viste deres forelskelse gennem små hyggelige, drillende og frække klip. Eller de trænede deres perfekte kroppe i et fitnesscenter, eller forførte hinanden hjemme i køkkenet eller i indkøbscenteret. Andre Reels skabte en inderlighedsstemning af kærlighed, trofasthed og lykke ved f.eks. at vise udsendte (amerikanske) soldater komme hjem og overraske deres kæreste, børn og forældre, og atter andre viste fremmede mennesker hjælpe hinanden på gaden. Jeg er klar over, at der findes masser af andre Reels, som er indbegrebet af eksponeret ondskab og ulykke, men det kan jo også været stærkt beroligende at kikke på hjemme i sofaen.

Instagram is rated as the worst social media platform when it comes to its impact on young people’s mental health

The Royal Society for Public Health

Over 400.000 danskere får antidepressiv medicin, men endnu flere oplever behovet for “alenetid på sofaen med telefon og Instagram.” Altså en objekthunger, hvor telefon, Instagram og andre sociale platforme er blevet en slags digitale lykkepiller.

De såkaldte lykkepiller har bivirkninger. Men hvis man ser de små videoklip på Instagram, så er en af de nærliggende bivirkninger, at “helvede er de andre,” som den franske filosof og forfatter Jean-Paul Sartre skrev i teaterstykket “Lukkede døre.” “De andre” er et helvede i denne sammenhæng, når eller hvis man begynder at sammenligner sig selv og sit eget liv med de andre i disse Reels. At sammenligne sig selv, at spejle sig selv i billeder og videoer på Instagram, bliver et helvede, fordi sådan er livet ikke! Det er ikke lidelsesfrit, uden problemer, knaster og ganske store bump på vejen. 

Disse Reels har helvede som bivirkning. Det helvede, som Sartre skrev om, var de andres blik på mig, muligheden for deres dom, afvisning og holdning af typen “du er ikke god nok, smuk nok, klog nok, rigtig nok. Helvede fra Reels ser os ganske vist ikke, men vi kan spejle os i dem, se os selv gennem dem – og ikke kun se, hvad de har, men først og fremmest, hvad vi ikke selv har. 

Reels virker når de indtages hjemme i sofaen. De giver korte glimt af andres (fake og indstuderede) lykke. Den giver så at sige et kick af lykke, glæde o.l., som en hurtig sukkerindtagelse kan give følelsen af et fysisk overskud, selv om det forbrændes næsten umiddelbart og kun kan genskabes gennem et nyt indtag. 

Hvis man trænger til noget kvalitetstid hjemme i sofaen, sammen med sin telefon og Instagram, er det et symptom på, at cyber-virkelighedens idealer og kunstprodukter er ved at overtage den menneskelige og jordiske virkelighed. Faktisk er man så ved at glemme den menneskelige og helt uperfekte virkelighed – det eneste sted, hvor menneskeligt liv er en mulighed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s