Når man truer med at invadere et land, er det en god idé at kunne huske navnet på det pågældende land. Det skabte i sagens natur lidt turbulens på Island, da Trump i går nævnte landet fire gange, og sandsynligvis forvekslede det med Grønland. I løbet af præsidentens rablende strøm af ord og tanker, ved onsdagens tale under World Economic Forum i Davos, fik han tilmed beskyldt Island for at have ansvaret for et fald på de amerikanske aktiemarkeder. Desuden bebrejdede han NATO for ikke at være der for USA i forhold til Island. Som det Islandske medie RÚV lakonisk bemærker, er det ”uklart, hvad Trump mente.”
Læs restenKategoriarkiv: Europa
“Der er stor uorden under himlen, så situationen er fremragende!”
Når Donald Trump står op om morgenen, ved han så, hvilke beslutninger han skal træffe i løbet af arbejdsdagen? Næppe. Omgivelserne tillægger ham en rationalitet, som ikke eksisterer. Det betyder imidlertid også, at omgivelsernes reaktioner på hans handlinger er lige så vigtige, som det, han siger eller gør. Det, vi oplever i disse turbulente dage, er i høj grad Europas forsøg på at finde ud af, hvordan man skal reagere rationelt i forhold til en dybt irrationel person. Hele spektret er blevet gennemgået i de europæiske regeringskontorer; fra smigrende eftersnak til gengældelse med samme mønt.
Læs restenNej, Donnie, du må ikke få Grønland
Den amerikanske økonom, Paul Krugman, beskrev i går Donald Trumps reaktion på modstanden mod det vanvittige krav om at “få” Grønland, som “et frustrationsbrøl fra en gal diktator, der lige har indset, at han ikke kan sende marinesoldaterne ind”.
Læs restenHvilket Europa viser sig, når røgen har lagt sig?
Trump-regimet har ikke overtaget Grønland, og det bliver svært, men på alle tænkelige måder har det i hvert fald overtaget hele den europæiske politiske dagsorden. I dag er en gruppe på 11 amerikanske politikere landet i København for, som en af deltagerne har skrevet, at “sende et klart signal om, at Kongressen stadig står side om side med Danmark og Nato-alliancen.”
Læs resten