USA er et land, som for få måneder siden var Danmarks mest betydningsfulde alliancepartner. I dag er selvsamme USA et af de lande, som vi normalt ville lægge stor afstand til. Helt i forlængelse af et opslag på Instagram, hvor en amerikansk organisation skriver, at nu er det os, som er ”the bad guys.” Med andre ord, USA er nu selv blevet et af de lande, som det tidligere plejede at kritisere. På få måneder har USA udviklet sig til en af de ”venner”, som gør, at man slet ikke har brug for fjender. 

D. 7. januar blev den 37-årige Renee Nicole Good myrdet på åben gade. Hun blev skudt en ICE-agent i den amerikanske by Minneapolis. Embedsmænd fra Trump-regimet kaldte omgående mordet for selvforsvar, og kvinden for “indenlandsk terrorist”. Iflg. videooptagelser fra flere vinkler tyder intet imidlertid på, at kvinden angreb de såkaldte “føderale immigrations- agenter.” Kvinden var amerikansk statsborger, mor til tre børn, havde studeret kreativ skrivning, var digter, og havde ikke forbindelse til terroristorganisationer. Den amerikanske præsident fastholder imidlertid, at “betjenten ser ud til at have skudt hende i selvforsvar”. Enhver, som ser de tilgængelige videooptagelser, kan konstatere, at dette ikke er korrekt. 

På en pressekonference i går blev Trump-regimets narrativ slået fast af vicepræsident J.D. Vance, som stik imod alle beviser påstod, at kvinden, som blev dræbt, var med i et ”venstreorienteret netværk”. Gået på klingen af en journalist, måtte Vance dog indrømme, at det ikke var helt sikkert, men at kvinden måske havde været bange, og slet ikke havde haft ICE-agenten som mål for et angreb. Senere på dagen i går fortsatte Karoline Leavitt, som er pressesekretær i Det Hvide Hus, imidlertid med at fortælle Trump-regimets historie om, at USA er under angreb fra terrorister, som den 37-årige mor til tre børn:  “Den dødbringende hændelse, der fandt sted i Minnesota i går, skete som et resultat af en større, uhyggelig venstreorienteret bevægelse, der har spredt sig over hele vores land, hvor vores modige mænd og kvinder i den føderale politimagt er under organiseret angreb.”

Vicepræsident, J.D. Vance, skriver på X, at alle ICE-agenter skal vide, at “deres præsident, vicepræsident, og hele administrationen står bag dem.” Senest er det kommet frem, at den amerikanske anklagemyndighed nu har forhindret Minnesotas egne efterforskere i at deltage i opklaringen af, hvad der skete i forbindelse med mordet på Renee Nicole Good. Statssanktioneret mord er den bedste betegnelse på det, som sker i det land, som fortsat, men uden objektiv grund, kaldes for Danmarks alliancepartner. Californiens guvernør, Gavin Newsom, kalder det ganske enkelt for “statsstøttet terrorisme”. Og Robert Reich, som var arbejdsminister under Bill Clinton, beskriver det tragiske drab, som et ”koldblodigt mord.” Og sandt er det, at Trump-regimet nu kan begå mord, og efterfølgende dække det ind under, at ofret nok var terrorist, uden overhovedet at dokumentere dette.

Det er historien om et forudsigelig mord. Og det er ikke afslutningen på historien; Trump-regimet har sat mange penge i ICE, som blev sat i verden for at håndhæve lovene for immigration. Fra den første dag har ICE-agenterne imidlertid nærmest handlet på egen hånd, og på kant med enhver form for lovgivning, som ellers skulle sikre, at borgerne har rettigheder og sikkerhed. ICE-agenterne har således handlet med en voldsom brutalitet, og krænker rutinemæssigt borgernes rettigheder, og terroriseret hele bydele og lokalsamfund. Bevæbnet, iklædt masker og skudsikre veste, har de spredt den frygt i samfundet, som opretholder Trump-regimet, og truer med definitivt at bringe det amerikanske demokrati ud over kanten. 

I forbifarten har Trump rettet en militæraktion mod Venezuela og erklæret, at han overtager landet og stjæler dets olieressourcer. Næsten ved samme lejlighed truede Trump også Colombia, Mexico og Cuba med en lignende behandling – og så selvfølgelig Grønland, hvor han bestemt ikke kunne udelukke en militærindsats. Altså et angreb på et medlem af NATO-alliancen. På næsten alle tænkelige måder er USA blevet et land af den type, som vi tidligere betragtede som mere eller mindre pariaagtigt, hvilket USA i øvrigt også selv ville have gjort. 

USA er med andre ord blevet et af de lande, som vi tidligere ville have lagt på is, og måske nærmer vi os dette frysepunkt. I hvert fald får de danske politikere et eller andet at tænke over, når VM i fodbold skal afholdes til sommer, bl.a. i USA. Er USA overhovedet et sikkert land at anbefale folk at rejse til? Hvis det danske herrelandshold her i foråret får held med at kvalificere sig til VM, hvor meget mening giver det så at sende et dansk nationalmandskab til et land, som truer os med et militært angreb, for at tilrane sig en del af rigsfællesskabets område med magt? Som Trump har sagt i forbindelse med Grønland: ”selvfølgelig er brugen af det amerikanske militær altid en mulighed, der står til rådighed for den øverstkommanderende.”

Jeg er klar over, at Danmark deltager i det internationale melodigrandprix 2026, selvom flere lande har meldt afbud pga. Israels deltagelse. Begrundelsen er, at det skaber international forståelse. Men at sende et fodboldhold til et land, som truer os med militær magt…? Måske skal regeringen håbe på, at herrelandsholdet slet ikke kvalificerer sig.