Der var mennesker
som var bedre end os.
Det var dem,
som ikke var tilflyttere.

Tilflyttere var københavnere
og de var ikke til at stole på.
De flyttede også igen
det var bevis nok.

Men ikke mine forældre.
De var fraflyttere
og havde ingen steder at flytte hen
hvis de ville væk.

#

Der var en landevej
tværs igennem landsbyen.
Her kom der færgetræk og flere fyldebøtter
var blevet kørt ned når de prøvede
at krydse landevejen om natten.

Skolen lå på den modsatte side af landevejen.
Min mor fulgte mig over
og vejen hjem var uendelig
når jeg kikkede efter hende om morgenen
mens jeg stod på en bænk bag skolens plankeværk.

#

Der var en boldbane med krat omkring.
Den lå lige uden for landsbyen.
Her var der ingen hjælp
hvis man blev trukket ind i buskadset
af de store drenge.

Dem der var bedre end mig
var stærkere og havde hemmelige huler.
De kunne pludselig stå i baghaven
når man sad og legede fordi de turde
gå over bondemandens mark.

#

Det hele sker
dengang, nu og her
i lysninger af
erindring og genkaldelse.