Et lille digt for at fejre det bedste ved kærligheden, nemlig gentagelsen:

Marc Chagall: »Bonjour sur Paris« (1952)

Nu løfter dagen sig
holder hvad den lovede:
i morgen kommer jeg igen.

Tiden tog os med,
ny-kyssende vågner vi
med tørre læberester fra i går.  

Øjnene spiller med gensynet,
det morgennye, heldigvis
som det plejer.