Sneen smelter når du nærmer dig.
Jeg så det i dag, hvor foråret voksede
under dine fødder. Erantis og krokus
skød op i dine spor som solskinsstriber,
der af glæde boblede ud af din krop.

Meget kan lokkes til at gro op for at se
hvad det mon er for en fugl
der synger i din hals om forårets lys.

Din varme får alleens træer til at strække sig,
hviskende fra den vinterblå krone:
Nu skal vi begynde at grønnes, for dér går hun;
solens jordiske filial.

Isen trækker sig tilbage med løftet
om varme sommernætter på stranden
med sand mellem vores kroppe.
Du ånder de sidste snekrystaller ind og kysser
brystvarme forårslæber ud på mit ansigt.

Kærlighedens hellige treenighed
drilles ud på bådbroen, som var vi forårsunge.
Tre kys med forskellige navne kobles sammen
og bliver til det store og altid forårsagtige lys:
Jeg-Elsker-Dig.