USA er ved at blive splittet i to dele, en liberal og en konservativ, som bevæger sig i hver sin retning. Det var overskriften i lørdagens udgave af The New York Times. “Amerika er ved at vokse fra hinanden, muligvis for altid,” lød en anden amerikansk overskrift fra samme uge, hvor tidsskriftet Atlantic bragte et interview med Michael Podhorzer fra det progressive analyseinstitut InfluenceWatch. Her blev der måske ikke ligefrem advaret om en kommende amerikansk borgerkrig, men i hvert fald understreget, at det republikanske parti rummer en fundamental antidemokratisk bevægelse, som målrettet går efter at virkeliggøre en autoritær politik, med eller uden et flertals tilslutning.

Selv om det først er efter 1965, at USA fuldt ud kan betegnes som et demokrati, har det på mange måder været opfattet som et land fyldt med håb, drømme og muligheder, hvor det “regner med limonade,” som digteren Christan Winther skrev i Flugten til Amerika. 

Men fra omdømmet, som mulighedernes land og demokratiets internationale forkæmper, er USA i dag ved at blive synonym for forsømmelsernes land og en light-udgave af et Taleban-lignende stammesamfund; et retro-tribalistisk samfund, med rod i en ekstrem polarisering, som ikke blot handler om politiske og økonomiske forskelle, men om dybe eksistentielle modsætninger på områder som race, kultur, seksualitet, privatliv, religion og meget mere. Disse konflikter resulterer i, at grupper oplever sig som så truet på deres hele eksistens af andre grupper i det amerikanske samfund, at USA ikke længere kan betragtes som én nation.

Hvis vi begynder med de seneste nyheder fra den amerikanske front: 

Fredag d. 24. juni besluttede et republikansk flertal i den amerikanske højesteret, at fjerne kvinders ret til abort, som ellers har været forfatningssikret i 50 år. Flertallet i højesteret afspejler imidlertid ikke, at der også er et flertal i den amerikanske befolkning, som ønsker at fjerne kvinders ret til abort. Men i dagene efter beslutningen viste det sig, at det konservative flertal i højesteret, som blev sikret under Donald Trump, alligevel har tænkt sig at bruge magten til at transformere det amerikanske samfund på en lang række centrale områder. 

På området for det enkelte menneskes ret til at bestemme over egen krop, kan der snart følge mere efter elimineringen af kvinders ret til at vælge abort. Højesterets-dommer Clarence Thomas (hvis hustru har været involveret i forsøget på at holde Donald Trump ved magten trods valgnederlaget til Joe Biden) mener således, at abortafgørelsen også må resultere i, at andre historiske rettigheder bliver udsat for et kritisk eftersyn. Han nævner tre muligheder: retten til at købe og anvende prævention; retten til seksuelle forhold mellem homoseksuelle, indbefattet forbud mod sodomi; retten til ægteskab mellem homoseksuelle.

I år har der også været fokus på spørgsmålet om censur i form af bog-fjernelser fra skoler og biblioteker. Bog-fjernelser er et kendt historisk fænomen, som autoritære regimer gennemfører for at fjerne bøger, der anses for at være skadelige for folkets moralske og intellektuelle sundhed. Bare inden for de seneste ni måneder viser en undersøgelse fra PEN America, at 1.586 bøger er blevet forbudt på skoler rundt omkring i USA. I 41% af disse bøger er hovedpersonen eller andre centrale personer farvede, ligesom mange rummer LGBTQ-temaer eller handler om race og racisme. Det anses for at være det højeste antal bøger, som er blivet forsøgt forbudt siden man begyndte registreringen for 20 år siden. Højreorienterede politikere, medier og religiøse ledere er således i stigende grad målrettede i deres angreb på ytringsfriheden og førsøger at forhindre børn og unge i at lære om race, seksuel orientering, kønsidentitet og forskellige kulturer i USA.

I forlængelse af bogforbud ligger de 137 begrænsninger, som 35 stater har indført med hensyn til, hvad skoler må undervise i på områderne race, amerikansk historie, politik, seksuel orientering og kønsidentitet. En forsker beskriver det således, som et mineret område, når lærerene skal forsøge at undervise i f.eks. slaveriets betydning i den amerikanske historie. 

Det amerikanske samfund har altid været splittet. Det nye er den styrke og aggression, som splittelsen i dag viser sig med; en styrke som får Michael Podhorzer til at tale om en “Blå Nation” og en “Rød Nation” efter hhv. det demokratiske og det republikanske partis farve. Og det er ikke kun noget, som progressive og liberale tænketanke siger. Den Trump-kritiske republikanske politiker Adam Kinzinger advarer således mod udviklingen af et kristent Taleban i det amerikanske samfund. 

At beskrive det som udviklingen af Taleban-lignende grupper i USA virker måske overdrevent, men som The New York Times og adskillige andre amerikanske medier dokumenterer, så er der allerede udbrudt en kulturel borgerkrig i det amerikanske samfund. Lige for tiden spreder den sig som en steppebrand til stadig flere områder i det politiske og sociale liv i USA, og senest har højesteret også truffet en beslutning, som får globale konsekvenser. Det skete, da højesteret underkendte den amerikanske miljøstyrelses ret til at anvende CO₂-grænser for at få elselskaberne til at afvikle kulkraftværker. 

Trods modernitet viser alt dette, at det hele tiden er muligt at aktualisere ellers forladte livsformer og etablerede rettigheder. USA ligger langt væk, men er alligevel et kulturelt nærområde for os her i Europa og Danmark. Den amerikanske kultur har haft en enorm spredningseffekt i tiden efter Anden Verdenskrig. Hvad kan vi nu forvente? Bliver vi vidne til en kulturel borgerkrig i USA, med potentiale til at nærme sig en reel borgerkrig? Og vil den også have potentiale til at kunne sprede sig til Europa? Er vi et refugium, hvor den slags ikke kan ske? Naturligvis, eller hvad…?